Gammel Skolevej 22, 8660 Skanderborg

8660 gammel skolevej 22 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

En villa fra 2004 kan på ingen måde siges at være gammel, men denne velbeliggende ejendom i Skanderborg er nu alligevel mere moderne end byggeåret lige indikerer. Ikke alene får I en gennemtænkt og tidstypisk indretning med separat børne- og forældreafdeling, I får også loft til kip i køkken/alrum og stue, (selvfølgelig) gulvvarme overalt og en stort set vedligeholdelsesfri bolig – både inde og ude.Her er direkte og tørskoet indgang fra den dobbelte carport, som desuden rummer et fint, isoleret redskabsrum. Det store bryggers har godt med både bord- og skabsplads og herfra kommer I ind i den kombinerede entré og gang, som åbner op til badeværelse og tre gode værelser.I midten af huset har I det skønne køkken/alrum, hvor I får udgang til terrasser og hvor et par trin desuden fører ned til en lys og enormt indbydende stue. Endelig er her en dejlig rolig forældreafdeling med gang, soveværelse, rummeligt walk-in og master badeværelse.Den store terrasse, I kommer ud til fra alrummet, vender helt perfekt i forhold til solen, som I har stort set hele dagen, og en flot lavet vold med stensætning og mange blomstrende buske giver jer et smukt bagtæppe at nyde udelivet i – og så yder det også privatliv, så I kan sidde ugeneret. Fra køkkenet er der desuden udgang til endnu en terrasse, hvor I kan nyde morgensolen.Området er super attraktivt for børnefamilien; beliggenheden på en lukket vej giver et minimum af forbikørende trafik, de mange legepladser og grønne områder lægger op til leg og masser af frisk luft, og det bliver ikke legekammerater, der kommer til at mangle her.I voksne kan glæde jer over nærheden til bymidten, som let nås på cykel eller med bybussen, der standser tæt ved. Desuden får I under to minutter til E45 og har dermed måske mulighed for at skære en del tid af den daglige pendlen. Endelig har I flot natur med sø og skov tæt på også.Mød os på Facebook~…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gammel Skolevej 22, 8660 Skanderborg4.025.000 kr.22.238 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.503 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 171 ㎡Grund: 946 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2004

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x