Beskrivelse
Nu udbydes en delevenlig lejlighed med altan, hvor dine egne kreative indretningsidéer får lov til at komme i spil, så du kan præge lejligheden med din personlige stil. Tilsæt så en beliggenhed i Vallensbæk tæt på det hele, og du har et godt grundlag for at starte det næste boligkapitel.Den veldisponerede lejlighed råder over 87 kvadratmeter, som du kan sætte dit helt eget præg på. Du flytter bl.a. ind til to gode værelser i den delevenlige indretning, hvoraf det ene er udformet med indbygget skabsplads. Boligen starter i en brugbar entré og fortsætter ind i et badeværelse med vaskefaciliteter, et køkken med udsyn til de ydre omgivelser, et praktisk garderobeområde og sidst, men ikke mindst, en stue, som står klar til at rumme sofamøbler såvel som spisebord. Lejligheden trænger til en kærlig hånd og er derfor helt ideel, hvis du har et ønske om at kunne give dit besyv med i indretningen, så den står lige efter dit hoved.Skuer du op mod 2. sal i ejendommen fra 1966, vil du få øje på dit nye hjem. Her kan du til enhver tid træde ud på din egen altan, der kan tilgås fra både stuen og det ene værelse, så du blot behøver at åbne døren for at mærke den friske luft. Flere græsarealer placerer sig rundt omkring i boligområdet, hvormed du nemt og bekvemt kan søge ud i solen i det gode vejr, ligesom den lille børnefamilie kan glæde sig over at have legeplads helt tæt på.Du bosætter dig attraktivt i Vallensbæk ganske nær alt det, som byen har at byde på. Efter omtrent ti minutters gang kan du ankomme ved stationen, hvorfra du har en direkte forbindelse til København. Derudover er der skole nærved, mens alt fra spisesteder og fitnesscenter til indkøb venter tæt på adressen; ja, det hele ligger faktisk i gåafstand fra hoveddøren. Området formes også af grønne arealer, der kan lægge scene til de fremtidige gå- eller løbeture, og så er det oplagt at spendere de varme sommermåneder på flittige besøg til Vallensbæk Strand, som kan nås efter mindre en ti minutter på cyklen….