Beskrivelse
På Gammelgårds Alle 33, 2, th. præsenteres I for en lys og hyggelig lejlighed med store værelser, og da lejligheden også ligger øverst oppe i ejendommen, kan I da også nyde lysindfaldet og den gode udsigt til begge sider. Boligen viser sig desuden indbydende med hvide vægge og lofter samt flotte gulve, således der blot mangler jeres input for at skabe en helhed i hjemmet.Planløsningen tager sig ud på en rummelig entré, der glider naturligt over i et gangareal, som uddelegerer vejen til flere rum. Badeværelset viser sig med toilet og separat bruseniche samt vaske- og tørrefaciliteter, og det funktionelle køkken byder på rig opbevarings- og arbejdsplads samt en spisekrog. Lejligheden indeholder to store værelser, hvoraf det ene værelse viser sig med walk-through skabe – og alle klædeskabe i lejligheden medfølger i handlen. Stuen er hjemmets samlingspunkt, og her er der plads til både at indrette med spise- og sofaarrangement.Ejendommen er fra 1966, og I får glæde af en glaslukket altan med termoruder, som kan åbnes helt op, hvis man ønsker dette. Altanen kan tilgås fra stuen samt det ene værelse, og I har udsigt over et grønt areal med plads til aktiviteter eller afslapning. Fra køkkenet kan I kigge ned i den fælles gårdhave med træer og buske samt gyngestativ og legetårn. Lejligheden henvender sig til den lille børnefamilie, parret eller den pladskrævende enkeltperson, der er på udkig efter en gedigen bolig med god beliggenhed. Lejligheden er centralt beliggende i Vallensbæk, og fra adressen er der 650 meter til Vallensbæk Station. I nærheden af stationen finder I apotek, spisesteder og indkøbsmuligheder, men udover stationen er der også nem adgang til centrale vejnet, såsom Køge Bugt Motorvejen. I kan cykle til Vallensbæk Strand, hvor I kan gå hyggelige ture langs vandet, udforske havnemiljøet eller tage mod Ishøj Havn, hvor ARKEN ligger tæt på – oplevelser er der mange af, så spring ud i det….