Beskrivelse
Velholdt etplanshus med stort køkkenalrum
I Gadbjerg finder du dette rummelige og velholdte etplanshus på 175 kvm, med hele 5 soveværelser og et dejligt stort lyst køkkenalrum.Du ankommer til huset, som byder på en flisebelagt indkørsel, og med indgang gennem bryggers kommer du ind til husets hjerte, køkkenalrummet, hvor hele familien kan være samlet, med åben forbindelse til stuen. Køkkenet er indrettet med køkkenø, hvide låger og en grå bordplade. Et stort vinduesparti giver rummet et godt lysindfald og i vinterperioden kan der tændes op i brændeovnen. Fra køkkenet er der udgang til en havestue med plads til spisebord.Der er fra alrummet også adgang til et gæstetoilet, samt udgang til den åbne terrasse og en stor, aflukket have, hvor du finder det charmerende havebassin med en lille bro, træer, buske og en græsplæne med plads til aktivitet for alle aldre.Fra alrummet er der en lille gang ind til forældreafdelingen med et stort soveværelse, gennemgangsværelse som kan bruges til garderobe. Det giver videre adgang til et badeværelse der er holdt i lys og enkel stil. Ligeledes fra alrum føres man videre til en aflukket fordelingsgang, hvor der er en perfekt indrettet børne- eller ungdomsafdeling med 3 gode værelser samt et disponibelt rum. Et rummeligt og velholdt hus med plads til liv og leg.Huset er beliggende i gåafstand til indkøb og byens skovlegeplads. Gadbjerg har et stærkt lokalsamfund med masser af lokale initiativer og engagement. Endvidere er der 10 minutters kørsel til Jelling, ligesom Vejle og Billund ligger indenfor ca. 15-20 minutters kørsel.Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….