Gammelgårdsvej 66, 5792 Årslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Familievenlig villa i trygge omgivelser – gennemrenoveret i 2018

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne veldisponerede og gennemrenoverede etplansvilla, der fra alle vinkler fremstår fuldstændig overtagelsesklar. Her får I et godt udgangspunkt for hverdagen i en by, hvor der er ro og tid til at nyde tilværelsen, og hvor der hersker et godt sammenhold.Lad os byde velkommen til hyggelige Nørre Søby, der som en mindre by midt i det fynske landskab vil danne fredfyldte rammer om jeres daglige gang. Lokalsamfundet er præget af et stærkt sammenhold med hjælpsomme naboer og en generel fornemmelse af tryghed og ro. Dette understøttes især af byens naturskønne placering med marker, skov og Søby Sø indenfor kort gåafstand. Hverdagen forbliver også praktisk, for her har I kort afstand til flere forskellige daginstitutioner og to skoler, og der er selvfølgelig heller ikke langt til dagligvarebutikker. Zoomer vi helt ind, ligger villaen på et lukket vænge med minimal trafik, og fra hoveddøren er der kort afstand til en af områdets mest populære legepladser, hvilket vil komme børnefamilien til gode. Får I derudover en hang til et større udvalg eller mere byliv omkring jer, ligger adressen ca. 10 min. kørsel til Odense, hvor butikker, restauranter og kulturtilbud findes i massevis. Boligen:Som vi allerede har nævnt, er der tale om en gennemrenoveret bolig, hvor kvalitet, funktionalitet og gennemtænkte løsninger går hånd i hånd. Vi kan eksempelvis oplyse, at der er gulvvarme og troldtekt lofter overalt, at planløsningen sørger for separat forældre- og børneafdeling.I bydes indenfor i et praktisk bryggers med både vaskefaciliteter og rigelig plads til sko og overtøj. Herfra får I adgang til et stort køkken-alrum, der byder på et tidløst køkken med en stor køkkenø, lækre integrerede hårde hvidevarer samt masser af plads til alsidig indretning – et sandt samlingspunkt for hele familien. Planløsningen giver jer dertil en optimal værelsesfordeling med et master-bedroom i den ene ende og tre værelser omkring et rummeligt gangareal i den anden, hvor det også er muligt at lave et ekstra værelse. Som en ekstra detalje får I et badeværelse med separat brus i forældresoveværelset, mens I også får glæde af et fælles badeværelse, der endda rummer et lækkert badekar med spa-funktion. Hjemmet er gennemgående lyst og indretningsvenligt med mange opbevaringsmuligheder og skabe i både gangareal, værelser, køkken og bryggers, så her kan I sagtens flytte ind uden bekymringer.På grunden er der ydermere etableret en aflukket garage med gode anvendelsesmuligheder og et utrolig praktisk og funktionelt værksted, hvor der endda også er gulvvarme. Bag huset finder I en skøn have med flagstang, nedgravet trampolin, en velfriseret plæne og ikke mindst en terrasse, der udgår direkte fra alrummet. Dette er et hjem, der vil passe til stort set alle familier….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gammelgårdsvej 66 , 5792 Årslev2.495.000 kr.15.497 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.927 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 150 ㎡Grund: 848 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1976