Gammelmosevej 218, 2800 Kongens Lyngby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velindrettet rækkehus – på stille adresse i Lyngby

Dette rækkehus holder til på Gammelmosevej, men adressen kunne lige vel være Lille Stikvej eller andet, der markerer en fredelig placering på Lyngbys bykort. Rækkehuset er nemlig en del af en kæde med tre boliger, der ligger trukket tilbage fra vejen. Fra vejen leder en grønklædt indkørsel frem til boligernes private p-plads, som beboerne deler. Herfra fører en lille gangsti videre frem til rækkehuset, hvor man bor uden biler til hverken den ene eller den anden side. Omgivelserne er i stedet rækkehuse med velpassede haver, og ind i mellem høres legende børn, men ellers er det primært stilheden, der sætter scenen på Gammelmosevej 218.Indenfor overrasker rækkehuset især på første sal, hvor pladsen er rigtig god. Takket være kun let vinklede vægge er rumoplevelsen rigtig god på etagen, der byder ind med næsten lige så mange registrerede kvadratmeter som stueplan. Resultatet er en førstesal med tre reelle værelser, som tillige har selskab af en garderobeafdeling og et pænt stort badeværelse. I stueplan venter endnu et badeværelse, bryggers og et køkken med skydedør til stuen. En bedre udnyttelse af 113 kvadratmeter, som rækkehuset rummer, skal man lede længe efter.Rækkehuset er bygget i 1979 og siden holdt løbende vedlige. Listen over opdateringer er lang og omfatter tunge poster som vinduer og tag, ligesom begge badeværelser (med gulvvarme) er af nyere dato. Der er ikke udsigt til, at noget af dét, der hører til i den dyre ende, skal skiftes de næste mange år.Et godt sted at nyde stilheden omkring rækkehuset er i haven. Til øjets sanser er der blomsterfarver, og ellers er haven med græs og buske bare hyggelig og overskuelig. Fritiden skal ikke bruges på at luge ukrudt eller andet havearbejde, men kan med fordel tilbringes på stenterrassen, der er orienteret mod vest.Den tilbagetrukne og rolige placering er kombineret med varierede indkøb, en del daginstitutioner og flere skoler i nabolaget. Nærliggende Bagsværd og Lyngby tilbyder et stort udvalg af caféer, spisesteder og butikker, mens såvel bus som S-tog mod København er i gåafstand. Afstanden til Bagsværd Sø er en god kilometer, og herfra forbinder stierne videre i det grønne til Lyngby Sø, Furesøen, Hareskoven og Dyrehaven.Kontakt Nybolig for mere information og også gerne en fremvisning på stille Gammelmosevej 218.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gammelmosevej 218, 2800 Kongens Lyngby5.195.000 kr.48.281 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.871 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 113 ㎡Grund: 294 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1979