Beskrivelse
Velkommen til dette skønne hus på Gammelsø Vænge, som er beliggende på et lukket vænge i børnevenligt område. Ejendommen ligger i Ormslev, hvor I bliver en del af en godt lokalmiljø med masser af skøn natur omkring. Her er bl.a. kort afstand til Brabrand Søen, Årslev Engsø samt lille skov lokalt i Ormslev. Her er blot 2,5 km til Stavtrup, hvor der er god skole, og hvor skolebussen kører lige til (opsamling få hundrede meter fra ejendommen). Herudover er der et rigt foreningsliv og alt i lokalt indkøb. Afstanden til Aarhus C er ligeledes kort, og er man pendler, er man nemt på E45.Kvalitet fra inderst til yderst.Ejendommen er opført med sans for detaljerne, og sælger har hele vejen igennem valgt kvalitets løsninger og en indretning, hvor kvadratmeterne er udnyttet på bedste vis. Her kan bl.a. nævnes gulvvarme i hele huset, elementer fra HTH overalt, Dekton Trillium bordplade i køkkenet, Quooker, troldtekt lofter i hele huset, der sikrer god akustik, træ/alu vinduer, der sikrer et vedligeholdelsesfrit hus mv. Super indretning og udnyttelse i top. Husets indretning er i top og her bydes velkommen i entréen, der ligeledes fungerer som fordelingsgang til de 2 store børneværelser, hvor vindueskarmene er lave, så familiens mindste kan kigge ud. Der er skydedøre til soveværelset for at sikre optimal udnyttelse af pladsen og det samme gør sig gældende for bryggerset; et godt og praktisk rum, hvorfra man ligeledes har opgang til det store loftsrum. I samme afdeling ligger børnenes badeværelse, som fremstår med flotte lyse klinker, elegant skabsarrangement og en god bruseniche. Husets helt centrale rum er alrummet, hvor loftet er løftet op til kip, så man får fornemmelsen af en god rummelighed, hvilket forstærkes af det ekstra store vinduesparti mod haven, hvor det grønne inviteres indenfor. I køkkenet er der masser af skabs-/ og bordplads og yderligere har man et viktualierum, så her kommer man ikke til at mangle plads. I forlængelse af alrummet er stuen, som har en god størrelse, så den er nem at indrette hyggeligt. Stueplads kommer man ikke til at mangle, for i forlængelse af stuen ligger et helt fantastisk orangeri, som er bygget i fuld boligkvalitet, med højisoleret glas og som sælger benytter som en ekstra stue året rundt. Her har man lyset fra alle sider og en direkte adgang til haven. Fra stuen er der ligeledes adgang til forældresoveværelset, der er med Walk-in og adgang til et rigtig flot badeværelse, hvor der er dobbelt bruser. Sidst et kontor, med adgang fra alrummet, hvilket bringer huset op på i alt 4 værelser. Haven fremstår hyggelig, med en god terrasse og godt med plads til børnenes leg. – En flot og indflytningsklar bolig beliggende i et hyggeligt børnevenligt vænge, hvor sammenholdet er i top….