Beskrivelse
Charmerende sommerhus ved Køge Bugt
Nu har du mulighed for at realisere drømmen om et charmerende sommerhus i rolige, naturskønne omgivelser ved Køge Bugt. Huset har en smukt beplantet, nærmest skovlignende grund, og 600 meter herfra ligger stranden. Huset er hyggeligt og med til det følger også en ugeneret, sydvestvendt terrasse, hvor grillmiddagen kan nydes i fred og ro.Omgivelserne er så skønne og fredelige. Få hundrede meter fra adressen ligger skoven, og der er heller ikke ret langt til stranden og havnen. Strøby er en lille og hyggelig by på Stevns, og herfra har I 20 minutters kørsel til Køges fine bymidte med udsigt til shoppeture, cafébesøg og spiseoplevelser.Sommerhuset har grønmalede træfacader og fine sprossede bondehusvinduer. Indenfor er det ligeledes en charmerende stil med masser af træ, brændeovn og tallerkenrække på væggen. Stuen ligger i åbent rumforløb med køkkenet, og derudover byder boligen på tre soveværelser og et badeværelse. Brændeovnen suppleres af en varmepumpe med kølefunktion.Udenfor er der en delvist overdækket terrasse og masser af græs samt en imponerende stor blodbøg, der sørger for læ og skygge. Den nuværende ejer har desuden påbegyndt at udvide overdækningen over terrassen samt lave et vindfang, og en del af materialerne hertil kan følge med i købet, hvis du ønsker at overtage projekterne. Kom selv forbi og oplev charmen ved huset, den fabelagtige udsigt og den dejlige natur. Bestil en fremvisning hos Estate i dag.~…