Beskrivelse
Etplansvilla med fem værelser og attraktiv beliggenhed i grønt, roligt kvarter!
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/9 – klik på billede –
Denne familievilla spiller rollen som funktionalitetens fanebærer med stor overbevisning. Boligen fra 2008 fremstår velholdt, og indretningen tager fremragende styring over samtlige 177 m2. I finder desuden huset i det sydlige Seden, hvor 10 minutters kørsel til Odense C får lidt lokalt modspil af skoven og de grønne områder, der strækker sig på begge sider af adressen.
Kort sagt har ejendommen mange af de gode, pointgivende kort på hånden – så meget er tydeligt allerede ved første øjekast. Som boligkoncept har etplansvillaen udviklet sig meget, og med sine mange moderne tiltag har huset lyttet godt efter. I får således en integreret carport og et rummeligt redskabsskur, der begge indfinder sig naturligt under villaens praktisk valmede tagflader.
Bag de pæne, lyse murstensfacader udfolder boligen hele sit repertoire. De fem værelser skaber gode betingelser for den pladskrævende familie, og rummene indfinder sig desuden i to separate afsnit, der hver især har eget badeværelse. Den ene afdeling har desuden indgang via entréen, mens afsnittet med tre værelser har egen indgang gennem boligens bryggers. Opholdsrummene er placeret herimellem, og disse består af et stort, pænt køkken-alrum og en tilsvarende indbydende opholdsstue – begge med udgang til haven.
Uanset om I har begge hænder fyldt med grønne fingre, eller om jeres havemæssige erfaringer begrænser sig til krydderurter fra grøntafdelingen, kan I glæde jer til udeområderne. Lidt hæk, lidt plæne og en sydvestvendt fliseterrasse er alt, der kræver jeres opmærksomhed, så det er svært at forestille sig meget nemmere end her. Omvendt vil entusiasterne få julelys i øjnene, når de ser det store, grønne lærred, der bare venter på at blive aktiveret med køkkenhave, frugttræer og farverige forårsblomster.
Skoven og de grønne områder bør I tage som et vink med en vognstang. Her er nemlig tale om et roligt, fredeligt og helt igennem grønt kvarter, som ikke mindst fortjener at blive udforsket i flyverdragt. I dagligdagen finder I det hele uden GPS, og med alle fornødenheder inden for halvanden kilometer er beliggenhedens pragmatik absolut godkendt.
Tilbage er blot at byde jer velkommen til. Kontakt EDC Skibhus for en fremvisning allerede i dag på telefon 6611 6411….