Beskrivelse
Lys, lækker og indflytningsklar lejlighed med uforstyrret udsigt til skoven
Med en helt igennem fantastisk beliggenhed, hvor I får vidunderlige natur lige udenfor døren og nem og hurtig adgang til alle byens tilbud samt super forhold for pendleren, inviterer denne skønne lejlighed indenfor til kaskader af naturlige lysindfald, moderne og stilrene indretningsløsninger og en planløsning, der udnytter kvadratmeterne helt optimalt. Lejlighederne er opført i 2007 og både området og ejendommene fremstår yderst velholdte. Her er der ikke bare direkte adgang til skoven og altså grundlag for skønne naturoplevelser gennem hele året lige udenfor døren. Her er også skønne fællesområder i et kvarter, som er særligt børnevenligt med både legepladser og trafiksvage, lukkede veje, hvor børnene trygt kan sendes ud på eventyr. Lejligheden inviterer indenfor i en god entré med indbygget skab, hvorfra I har videre adgang til boligen sene værelse, til det lækre badeværelse og det særligt lyse alrum, hvor en helt fantastisk fredfyldt udsigt over skoven præger stemningen. Lejligheden rummer desuden endnu et værelse. Gennem hele boligen fremstår alle faciliteter yderst velholdte. På badeværelset er der klargjort til vaskesøjle og i alrummet er køkkenet indrettet i et stilrent og tidløst udtryk med hvide skabselementer og velholdte træbordplader. I stuen får I fin plads til både spisebord og sofaarrangement og rummet er badet i lys fra de store vinduespartier til gulv og selvfølgelig terrassedøren, der åbner op til et skønt uderum, hvor udsigten til skoven virkelig kommer til sin fulde ret. Vi glæder os meget til at vise jer rundt i både lejligheden og i kvarteret og tale med jer om, hvordan denne dejlige lejlighed med den vidunderligt udsigt kan danne rammer om fremtiden og et udgangspunkt for hverdagen, der opfylder alle jeres behov og drømme….