Beskrivelse
Denne etplansvilla for enden af en lukket vej kan nu præsenteres for parret eller singlen, der leder efter en ejendom, som skal have en kærlig hånd, men som kan bruges både som helårs- og flexbolig.Villaen ligger fredeligt midt i Lollands uberørte natur, og tillader udsigt til mark og dyreliv direkte fra matriklen. Det er derfor en rolig tilværelse uden bilstøj eller bylarm samtidig med, at der er kort køreafstand til Holeby, hvor der er indkøbsmuligheder, skole, et rigt foreningsliv og mere. Søger I ekstra byliv og butiksmuligheder, kan I på 10-15 i bil minutter komme til både Maribo og Rødby. Bevæger I jer tættere på ejendommen, finder I en gul villa fra 1840 med klimaskærm ved pudsede ydervægge, hvide vinduer og stålpladetag. Huset opvarmes ved olie- og brændefyr og kan tilgås via den flisebelagte indkørsel, som leder op til garagen. På den anden side af hjemmet ligger den grønne have lukket og ugeneret samt, en overdækket terrasse med sydvendt placering. Der er åbnet op, så man fra terrassen kan kigge ud til de træer og buske, som omkranser grunden og giver stemning til haven. Boligen råder i alt over 72 kvadratmeter og et ideelt fristed til parret eller singlen, som enten vil bruge det som helårs- eller flexbolig. Der er behov for en kærlig hånd og en klat maling, men planløsningen er nem og kan let formes til, hvad I har brug for. Kvadratmeterne fordeler sig over en entré, som leder videre til et værelse og et køkken i forbindelse med stuen. Fra stuen er der direkte adgang til terrasse og have, ligesom I også herfra kan tilgå badeværelse, bryggers, fyrrum og mellemgange. Disse praktiske rum er placeret tæt på hinanden, så hvis I har grønne fingre, er det nemt at etablere havestationer til ompotning og plantning. Vi glæder os til at præsentere mulighederne i denne villa for jer! Book en fremvisning i dag. Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.#lollandfalsterlovestorm…