Beskrivelse
Flot familievilla i børnerigt kvarter med godt fællesskab
Velkommen til en flot, lys opdateret villa med lækkert Svane-køkken, tre rummelige værelser og en solrig have. Det hele på en attraktiv adresse i et roligt kvarter med en del børnefamilier, vejfester og fællesskab i Herfølge.Der er tale om en etplansvilla fra 1984 i røde sten med mørkt sadeltag og vinduer, der for størstedelens vedkommende er skiftet ud i 2018. Hoveddøren og et enkelt andet er skiftet ud i 2021. Indenfor er boligen lys og venlig med lyst plankegulv i fyrretræ, der afløses af klinker og laminatgulv et enkelt sted. Væggene er fortrinsvist hvide med enkelte vægge i farver for at give karakter til rummene. Boligen fordeler 126 m2 på køkkenalrum, stue og bryggers samt en afdeling med tre soveværelser med faste skabe og to badeværelser, der begge har gulvvarme. Køkkenet har Quooker, induktionsplade og grå elementer fra 2018 i et stilrent design fra Svane Køkkenet. Om sommeren kan I lukke havens fuglefløjt og duften af friskklippet græs ind i stuen ved at lade terrassedøren stå på vid gab. Huset er placeret på den øverste del af grunden, så der er mulighed for at følge solens bane i løbet af hele dagen ved at rykke fra den ene til den anden fliseterrasse. Hæk og grønne buske omkranser græsplænen, mens æbletræer, stokroser og et bålsted er indslag, der skruer helt op for hyggen. Til ejendommen hører også en stor carport med ladestander til elbil og et isoleret værksted/hobbyrum fra 2015 med støbt gulv.Huset ligger i en lomme, hvor den eneste trafik, der kommer, er dem, der bor her. Vejen har en god grundejerforening, der sørger for at man mødes til forskellige arrangementer. Hver jul mødes naboerne f.eks. og hænger lyskæder op, inden den står på gløgg og æbleskiver. Fra adressen er der gå- eller cykelafstand til institutioner, skoler, indkøb og grønne områder – og ligeledes til sportsaktiviteter ved Herfølgehallen og Herfølge Svømmehal. Endelig – og det må vi ikke glemme – så tager togturen fra Herfølge Station til København kun 35 minutter takket være den nye direkte forbindelse. Gåsebanken 50 er med andre ord perfekt til den, der gerne vil have et indflytningsklart hus med godt lysindfald, en solrig have og en børnevenlig beliggenhed i Herfølge. Bestil en fremvisning, hvis det er dig.~…