Gåsemosen 12, 5683 Haarby

Snave, gasemosen 12 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Højtbeliggende villa i bunden af et lukket vænge med flot udsigt til åbne marker

Åbent hus med tilmeldingskrav 21/5 – klik på billede –

Med under 5 min. kørsel til både badestrand og skovområder sælges denne fine villa i to plan med 159 m2 beboelse samt en rigtig fin kælder. Grunden er højtliggende og ligger dejligt ugeneret i bunden af et lukket vænge ud mod åbne marker, således at man har en flot udsigt ned til bl.a. ”Gåsemosen” samt en fredelig beliggenhed. Boligen er beliggende i den hyggelige landsby Snave, som er kendetegnet ved et rigtig godt sammenhold.

Har man skolesøgende børn, ligger Haarby og Ebberup mindre end 10 minutters kørsel væk – ligesom der i Haarby også er gode handlemuligheder samt et aktivt kultur- og fritidsmiljø med bl.a. sportsaktiviteter og teater. Til den anden side ligger Assens, som er en hyggelig havne- og handelsby, kun 15 minutters kørsel væk. Samtidig kan man på få minutter køre til bl.a. den skønne badestrand ved Feddet/Brydegård og til skønne Helnæs. Har man lyst til at tage ud at spise, er der i Brydegård og på Agernæs altid garanti for en god madoplevelse.

Boligens 159 m2 beboelse består af entré, hvorfra der er adgang til det veldisponerede køkken med spiseplads, og hvor der er udgang til en mindre terrasse med morgensol. Ligeledes er der videre adgang ind til den store kombinerede spise- og opholdsstue, som i 2009 blev udvidet med en tilbygning, hvorfra der gennem det store vinduesparti er flot udsigt ud over de åbne marker, der grænser op til haven – herfra er der udgang til terrasse i begge sider. I stueplan findes også 2 fine værelser, et godt soveværelse og et stort badeværelse med bruseniche.

Tilbage i entréen er der trappe ned til husets anvendelige kælder, hvor der er mulighed for at samle familien og vennerne til hyggelige stunder i den store og fine gildesal med eget barhjørne. I kælderen finder man desuden et stort bryggers med vaskefaciliteter samt med adgang ind til et fint viktualierum, et stort badeværelse med gulvvarme og et disponibelt rum, som i dag anvendes til kontor. Endvidere et stort værkstedsrum samt endnu et godt værkstedsrum/teknikrum.

Udenfor har man en hyggelig have med flere gode terrasseområder, hvor man kan sidde i fredelige omgivelser og nyde den flotte udsigt, mens man nyder et æble eller en blomme fra et af frugttræerne i haven. Ved siden af huset ligger desuden en tidligere boldbane, som er til fri afbenyttelse, og hvor børnene nemt kan lave forskellige lege og aktiviteter.

Skal bilen holde i tørvejr er der også mulighed for det i carporten, hvortil der også hører et mindre redskabsskur til diverse opbevaring. Samtidig har man endnu et opbevaringsskur til f.eks. trailer og trillebør.

Alt i alt en velholdt bolig med gode materialer og med god plads til familien med den pladskrævende hobby eller som evt. har ønske om et liberalt erhverv.

Der er indlagt fibernet og flere forbindelser til TDC.

Kontakt EDC Assens allerede i dag på telefon 64713150 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gåsemosen 12, 5683 Haarby1.695.000 kr.7.370 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.929 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 159 ㎡Grund: 1191 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1978

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x