Beskrivelse
Højtbeliggende villa i bunden af et lukket vænge
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/10 – klik på billede –
Med under 5 min. kørsel til både badestrand og skovområder sælges denne fine villa i to plan med 159 m2 beboelse samt en rigtig fin kælder. Grunden er højtliggende og ligger dejligt ugeneret i bunden af et lukket vænge ud mod åbne marker, således at man har en flot udsigt ned til bl.a. ”Gåsemosen” samt en fredelig beliggenhed. Boligen ligger i den hyggelige landsby Snave, som er kendetegnet ved et rigtig godt sammenhold. Boligen er højt beliggende og har en flot udsigt. Samtidig betyder den høje beliggenhed også, at voldsomme regnmængder ikke er til skade for denne villa.
Har man skolesøgende børn, ligger Haarby og Ebberup mindre end 10 minutters kørsel væk – ligesom der i Haarby også er gode handlemuligheder samt et aktivt kultur- og fritidsmiljø med bl.a. sportsaktiviteter og teater. Til den anden side ligger Assens, som er en hyggelig havne- og handelsby, kun 15 minutters kørsel væk. Samtidig kan man på få minutter køre til bl.a. den skønne badestrand ved Feddet/Brydegård og til skønne Helnæs. Har man lyst til at tage ud at spise, er der i Brydegård og på Agernæs altid garanti for en god madoplevelse.
Boligens 159 m2 beboelse består af entré, hvorfra der er adgang til det nye køkken fra 2022 med spiseplads, og hvor der er udgang til en mindre terrasse med morgensol. Ligeledes er der videre adgang ind til den store kombinerede spise- og opholdsstue, som i 2009 blev udvidet med en tilbygning, hvorfra der gennem det store vinduesparti er flot udsigt ud over de åbne marker, der grænser op til haven – herfra er der udgang til terrasse i begge sider. I stueplan findes også 2 fine værelser, et godt soveværelse og et stort badeværelse med bruseniche.
Tilbage i entréen er der trappe ned til husets anvendelige kælder, hvor der er mulighed for at samle familien og vennerne til hyggelige stunder i den 36 m2 store gildesal med fin bar. I kælderen finder man desuden et stort bryggers med vaskefaciliteter samt med adgang ind til et køligt viktualierum, et stort badeværelse med gulvvarme og et disponibelt rum, som i dag anvendes til kontor. Endvidere et stort værkstedsrum samt endnu et godt værkstedsrum/teknikrum, der rummer et velfungerende jordvarmeanlæg.
Udenfor har man en hyggelig have med flere gode terrasseområder, hvor man kan sidde i fredelige omgivelser og nyde den flotte udsigt, mens man nyder et æble eller en blomme fra et af frugttræerne i haven. Ved siden af huset ligger desuden et grønt område.
Skal bilen holde i tørvejr er der også mulighed for det i carporten, hvortil der også hører et mindre redskabsskur til diverse opbevaring. Samtidig har man endnu et opbevaringsskur til f.eks. trailer og trillebør.
Alt i alt en velholdt bolig med gode materialer og med god plads til familien med den pladskrævende hobby eller som evt. har ønske om et liberalt erhverv.
Der er indlagt fibernet.
Kontakt EDC Assens allerede i dag…