Gavlegade 17, 3740 Svaneke

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fantastisk beliggende villa i 1. række til klipperne og vandet – med skøn havudsigt og uden bopælspligt.

Denne spændende og sjældent udbudte ejendom er beliggende i det hyggelige Aarsdale, på en skøn og charmerende grund direkte til klipperne og havet – hvorfra man har en formidabel udsigt, der ikke findes meget bedre på den side af øen.

Aarsdale er et lille hyggeligt fiskerleje på Østbornholm, hvor havnen er et naturligt centrum med fiskerbåde, lystbåde, vandsport, silderøgeri, de populære spisesteder Mikkeler & Gorm´s samt Aarsdale-boernes egen drevet købmand “Høkeren”, hvor man har alle de mest nødvendige dagligvarer diverse bornholmske specialiteter.

Aarsdale er beliggende et par kilometer syd for det eftertragtede Svaneke, hvor der bl.a. forefindes indkøbsmuligheder, glaspusteri, røgeri, flere restauranter, skole, sportsfaciliteter m.m. Derudover finder man natur- og skovområdet Paradisbakkerne, et par kilometer vest for Aarsdale – perfekt til vandreture da højlyngstien går tværs igennem Paradisbakkerne og Kyststien Bornholm går igennem Aarsdale.

Ejendommen fremtræder i pæn, velholdt og moderne stand, i en smuk og charmerende stil, med dejligt lysindfald og smagfuld indretning/møblering – opført i hvidmalet facade, termovinduer samt flot, rødt tegltag m.m.

Grunden er en hyggelig og velpasset grund på 535 m², anlagt med egen P-plads ved haveindgangen mod Skarvigen, charmerende have med græsplæne, hyggelig og “aflukket” sandstens terrasse, diverse flot og ældre beplantning samt en skøn terrasse med pragtfuld udsigt. Ved klipperne foran grunden er der mulighed for at bade, her findes der badebro og badestige placeret mellem klipperne, således man nemt og hurtigt kan starte dagen med en tur i vandet.

Ejendommen indeholder følgende:
Entré. Lyst badeværelse med toilet, håndvask, badekar m.m. Stort bryggers-/vaskerum med skabsplads, vaskemaskine, fjernvarmeunit m.m. Skøn, lys stue med flot trægulv, brændeovn, rustikke lofter med synlige bjælker samt udgang til terrasse med en pragtfuld havudsigt. Soveværelse. Hyggelig TV-stue med trægulv og flot muret trappe med indbygget pejs. Smagfuldt, nyere Svanekøkken med hvidevarer – åbent til stue og med udgang til haven.

1. salen, som er med loft til kip, indeholder:
Stort opholdsrum med en virkelig flot udsigt – mulighed for at etablere ekstra værelse. Soveværelse med trægulv og hems til opbevaring.

Derudover forefindes:
Hyggeligt orangeri. Redskabsskur/brændeskur.

Bemærk at ejendommen er beliggende i et område uden bopælspligt, hvorfor huset kan anvendes som helårsbolig eller flexbolig (fritidshus).

En flot og charmerende villa UDEN bopælspligt – med fantastisk havudsigt og direkte adgang til klipper og vandet, i det idylliske Aarsdale!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gavlegade 17 , 3740 Svaneke5.950.000 kr.34.877 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.944 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 174 ㎡Grund: 535 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1890Sidste tilstandrapport er fra: 2024-02-19 check den her