Beskrivelse
Velkommen til denne attraktive og velindrettet lejlighed med en super beliggenhed centralt i Aarhus. Lejligheden består af køkken og stue ud i ét, et soveværelse, badeværelse og en solorienteret terrasse.Du bliver budt velkommen i et mindre entréafsnit, der glider direkte over i opholdsmiljøet, så med det samme du træder indenfor, vil du opleve den behagelige, luftige atmosfære, som kendetegner hjemmet. I stuen finder du naturligt plads til at indrette både sofamiljø og spiseafdeling, mens halvmuren skaber en naturlig opdeling til det fine køkken. Sidstnævnte præsenterer sig i en tidløs stil med hvide elementer, og alt i hårde hvidevarer. I det dejlige soveværelse er der plads til dobbeltsengen og med det indbyggede skab får du gode opbevaringsmuligheder. Det er også herfra du tilgår det store badeværelse, der fremstår flot med lyst interiør, separat bruseniche og ikke mindst vaskemaskine. Du bosætter dig i en sund andelsforening med 16 lejligheder, der blev etableret i 2004. Foreningen har bl.a. ansat professionel administration, vicevært og trappevasker. Langs ejendommen strækker sig et skønt, grønt fællesareal med bordbænkesæt, og indenfor finder du både elevator og stor kælder, hvor der er vaskefaciliteter, cykelparkering og ikke mindst privat tremmerum. Beliggenheden er absolut i top med få hundrede meter til Rådhusparken og Aarhus Å samt ARoS og Musikhuset, som blot er nogle af de steder, du kan udforske i fritiden. Bruuns Galleri ved banegården og midtbyens øvrige mange tilbud langs eksempelvis Jægergårdsgade og strøget nås ligeledes på ganske få minutter til fods. Således er hverdagen også let med offentlig transport så tæt på, ligesom du finder flere supermarkeder i nærmiljøet. Alt i alt får du en indflytningsklar lejlighed ideel til et ungt par eller singlen, der ønsker god plads. Lyder det som din drømmebolig? Ring til os i dag på tlf. 86 12 33 44 og book en fremvisning!…