Beskrivelse
Stor villa til den pladskrævende familie tæt ved Asaa strand
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/1 – klik på billede –
På Gerå Engvej i årets landsby Asaa ligger denne lyse villa i rolige omgivelser med gåafstand til både indkøb, skole, diverse fritidsaktiviteter og havet. Ejendommen er indrettet lyst og rummeligt, med en fordelagtig udnyttelse af kvadratmeterne. Boligens entre leder ind til et stort soveværelse med loftvindue, et lyst badeværelse og et stort lyst køkken med masser af skabsplads. Både entre, soveværelse og badeværelse har loft til kip. Huset har 3 stuer som er opdelt som Tv-stue, opholdsstue og spisestue med mulighed for opdeling af 2 ekstra børneværelser. I tagetagen 3 værelser, hvoraf det ene værelse har loft til kip samt hav kig, når bladene er faldet af træerne. Fordelingsgangen til de 3 værelser indeholder tekøkken samt gode muligheder for kontor. Ejendommen har en stor gårdhave samt overdækket terrasse, der giver gode muligheder for at nyde den friske havluft uanset vejrforhold. Desuden består ejendommen også af en stor garage med plads til 1-2 biler, og mulighed for ekstra opbevaring eller arbejdsstation. Asaa er en naturomgivet landsby by med et rigt foreningsliv som tilbyder masser af fritidsaktiviteter. Der er gåafstand til både fritidsaktiviteter, skole, handlemuligheder og havn med børnevenlig badestrand. Byen befinder sig desuden kun 30 min i bil og 45 min i bus fra Aalborg, som byder på shopping og kulturoplevelser. Her er altså muligheden, for en lys villa med godt udnyttede kvadratmeter, masser af muligheder og gåafstand til indkøb og flot natur…