Beskrivelse
Etplansvilla fra 2022 – fire værelser og stort køkken-alrum
Det er en virkelig skøn villa, som vi nu har fornøjelsen af at udbyde til salg her på Geranievej 1 i Mejrup. Her er tale om en bolig fra 2022, som er opført i ét plan. Huset har et soveværelse og yderligere tre værelser, og hertil følger to flotte badeværelser.Bedst af alt er hjemmets store køkken-alrum, hvor et stilrent køkken danner ramme om madlavningen. Den fritstående køkkenø sørger for ekstra arbejdsplads, og i forlængelse af bordpladen er der integreret spisedisk.Bemærk også den fine alkove og rummets brede vinduer, der ligesom de to dobbeltdøre kan åbnes helt op ud til haven – en velvalgt detalje, der skaber en god forbindelse mellem inde- og udemiljøet.Fra køkkenet er der endvidere åbent rumforløb til husets hyggelige stueområde, der ligeledes har store vinduer og terrassedør.I denne afdeling af boligen finder I også et værelse og soveværelset, og sidstnævnte har indbygget garderobeskab samt eget badeværelse. De to resterende værelser er samlet i boligens modsatte ende sammen med endnu et badeværelse.Begge badeværelser er rummelige, og de fremstår med ensartet skuffeinventar samt elegante brusevægge i glas.Plantegningen afrundes af et praktisk viktualierum og et bryggers, der har vaskesøjle og faste skabe.Udefaciliteterne inkluderer en indbygget dobbeltcarport med tilhørende skur samt den førnævnte have. Haven er anlagt med græsplæne og en solbeskinnet terrasse, der indrammes af grønne højbede. Det skal desuden nævnes, at her er klargjort til en robotplæneklipper.I kan se frem til at bo i et særdeles familievenligt kvarter. Den engagerede og aktive grundejerforening har eksempelvis allerede planer om at etablere en stor legeplads samt fællesareal og hundeskov.Fra adressen er der kun omkring 700 meter til Mejrup Skole, og her er sikker cykelsti hele vejen. Såvel dagtilbud som områdets kultur- og fritidscenter kan tillige nås på cykel, og I bor ganske tæt på både Aldi og Rema 1000….