Beskrivelse
Moderne rækkehus til børnefamilien. I et roligt rækkehusområde i Gug tæt på alle fornødenheder udbydes netop dette indbydende rækkehus i to plan. Her får I en overskuelig planløsning med en god rumfordeling samt en hyggelig baghave med grønt græs og terrasse.Tæt på både byliv og natur. Med en adresse på Gertrud Rasks Vej 62 kommer I til at bosætte jer i et familievenligt område tæt på alle fornødenheder såsom indkøb, skole og institution. Nærområdet byder på både luftige og græsgrønne arealer mellem rækkehusene, samtidig med at I har nem adgang til både offentlig transport og motorvejsnettet, således turen til og fra arbejde er nem og bekvem.Strømlinet facade og gode udearealer. Jeres kommende hjem er opført i 1965 med en velholdt, gulmuret facade, som prydes af tidstypiske, kvadratiske vinduer og hvidrammede indgangspartier. Ved husets forside får I glæden af et overdækket areal ved indgangen med et mindre disponibelt rum samt mulighed for cykelparkering; bilen kan ligeledes parkeres i de afmærkede områder ude foran. Hertil byder bagsiden på et mindre, vestvendt haveareal med en overdækket terrasse.Veltænkt planløsning med moderne inventar. Også de indre rammer står velholdte og charmernede frem med en overskuelig planløsning, der med sikkerhed vil tilgodese netop jeres hverdag. Fra hoveddøren træder i direkte ind i et entré- og gangareal med adgang til resten af etagen, som tæller et rummeligt og strømlinet badeværelse samt et moderne køkken med grebsfrit inventar og stue, som begge forbindes i ét, stort rum. Særligt denne del af boligen vil komme til at fungere som hjemmets samlingspunkt, hvor I skal forestille jer at tilberede maden ved køkkenet, hvorefter den kan nydes ved spisebordet i stuen. Bevæger I jer tilbage til gangområdet, vil I kunne tage trappen op til førstesalen, som består af et badeværelse samt en værelsesafdeling; og fra et værelserne er der ligeledes en fantastisk udsigt over det omkringliggende bylandskab….