Beskrivelse
Landeligt idyl med en stor grund og en flot ejendom – kort til Køge
Se boligvideo herDenne charmerende ejendom er flot istandsat og ligger smukt ud til åbne marker og en sø blot en halv time fra Køge. Her er masser af plads til familien med fem værelser og forbavsende kort til alt det, I skal bruge i hverdagen. Gevnø er et trygt landsbysamfund med et godt sammenhold. I skal kun spadsere et par minutter, før I når byens velassorterede købmand, og samtidig bor I lige ved boldbanerne, hvor der desuden snart bliver etableret en legeplads tæt på. Derudover har I let adgang til busforbindelser til blandt andet Store Heddinge, hvor der også er skole. Ejendommen byder på 231 kvadratmeter fordelt over halvandet plan. Indenfor består stueetagen af en rummelig stue, et flot køkken, to værelser, et badeværelse og et bryggers med egen indgang. Det ene værelse er rigtig stort og det har en brændeovn, så det kan også oplagt anvendes som en ekstra stue og et hjemmekontor. Stuen har to dobbeltdøre, der åbner til den sydvendte terrasse. Oppe på første sal ligger en stue, to værelser, et gennemgangsværelse og et badeværelse, så her kan børnene få deres egen afdeling. Udenfor udfolder haven sig som en smuk oase, hvor I nyder godt af udsynet til markerne og søen. Her er der plads til leg og løb på græsplænen, ligesom de grønne fingre kan aktiveres i det 70 kvadratmeter store drivhus. Frister udsigten og den flotte ejendom? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag….