Beskrivelse
Flot velholdt villa med stor grund
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
Med sin præsentable facade byder dette hyggelige hus jer velkommen til et velholdt hjem med rigtig mange muligheder. Her er murstensvillaen omkranset af en stor, frodig grund, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sig med bold og kongespil, og samles til skumfiduser ved bålstedet under en stjernefyldt himmel. Skulle det danske vejr spille et puds, kan både familie og venner da også samles på den overdækkede terrasse, hvor der både er et vindsikret hyggehjørne med god plads til familien. Hyggen fortsætter indenfor, hvor kvadratmeterne byder på et lækkert køkken/alrum med et tidløst køkken fra ca. 2020 og en spiseplads — herfra er der også direkte udgang til terrassen, så man ikke skal løbe for langt med de kolde drinks om sommeren. Stor og lys vinkelstue med plankegulve under gulvtæppet. Sødt badeværelse i fransk stil med badekar. 1.salen byder på tre dejlige værelser og et fint badeværelse. Gode kvadratmeter i kælderen, hvor der er luft/luftvarmepumpe. Det resterende hus opvarmes med luft/vand varmepumpe (ca. fra 2013). Bryggers og gildesal er ikke registrerede boligkvadratmeter.Desuden er der en carport med redskabsrum. Der er busforbindelse til Skive og skolebus få meter udenfor døren. Tæt på Balling og Rødding by, hvor der er indkøb og skole m.m. Der er få kilometer til fjorden, hvor der er god badestrand og fiskemuligheder. Borgerforeningen i byen er aktiv – der bliver blandt andet afholdt fællesspisning, grillaftener, byfest mm.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER…