Beskrivelse
Hesteejendom på 2,5 ha – Inden for byskiltet af Aarup – Nabo til Herregården Erholm
Hesteejendom på 2,5 ha inden for byskiltet og samtidig nabo til Herregården Erholm Dette unikke landsted udbydes nu af ejer, der har beboet og ejet ejendommen siden 1984 – så sælger er i den grad glad for stedet og har medvirket i ejendommens udvikling og udbygning over de seneste næsten 40 år.I naturskønne omgivelser helt tæt på byens bekvemmeligheder i Aarup ligger denne indbydende liebhaverejendom på landet, hvis stuehus emmer af charme og rummer et lyst, tidssvarende og indflytningsklart interiør. Hele 208 m2 i 2 plan med en tidssvarende planløsning i stueplan og 1.salen.Bygning nr. 2 er en gedigen erhvervsbygning på i alt ca. 300 m2 bebygget areal og ca. 100 m2 på 1.salen – i alt 400 m2. Ca. 100 m2 i stueplan og 100 m2 på 1.salen er fuldt opvarmet og isoleret og kan anvendes til mange erhvervsmæssige formål. Køkken og bad i stueplan og toilet på 1.salen. Opvarmes sammen med stuehus af nyere stokerfyr med årlig udgift på under kr. 20.000 til både stuehus og denne erhvervsdel.I bygning 2 er endvidere en løsdriftsstald med nyetableret støbt gulv. Stalden vender ud mod mark og er klar til 4 store hestebokse og/eller løsdrift til heste og/eller kvæg/får.Bygning 4 er en trefoldig garagebygning på i alt 100 m2 fra 2007 med 3 automatisk oplukkelige ledhejseporte – i samme byggestil som stuehus med hvidskurede ydervægge og sort betontag med sadeltag og afvalmede gavle.Grunden består hovedsageligt af 2 hektar store græsmarker med miljøstøtte, og herudover ses en pragtfuld have med opvoksede træer og stemningsfulde opholdssteder. Helt enestående er det, at byens liv udfolder sig ganske få skridt fra denne landlige oase samtidig med unik og uspoleret udsigt over herregårdslandskab mod nord.Velholdt stuehus opført i 1901, men fremtræder overalt som nyt Ejendommen fra 1901 emmer af historie med det sort/hvide bindingsværk og sprossede vinduer, og den fremtræder ligeledes utrolig velholdt. Der er foretaget væsentlige ombygninger og istandsættelser siden 1984.Senest, i 2022-2023, er 50 % af facaden på stuehuset gennemrenoveret med nye ydermure og bindingsværk samt 3 lags vinduer og yderdøre. Al renovering ind- og udvendigt gennem sælgers ejertid har medvirket til det meget flotte energimærke C – skyldes optimal isolering overalt samt den største del af boligen forsynes med gulvvarme.Matriklen er ydermere koblet op på fibernettet, ligesom det i 2025 forventes, at ejendommen tilsluttes Assens Fjernvarme, som er den billigste på Fyn med under kr. 9.000/år for et standardhus.Indendørs bekræftes den behagelige, lyse og indbydende atmosfære, hvor charmen er fastholdt af tværgående loftsbjælker på begge etager. Efter ankomsten i den hall lignende entré træder man ind i det primære opholdsrum, hvor køkkenet forener sig med en stor spisestue. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt let afgrænset fra stuemiljøet. Dernæst er der endnu en vinkelstue med trægulve og dobbeltdør til haven, og stueetagen byder også på et badeværelse og et bryggers. Begge vådrum og køkken med et ydre, der modsvarer de flestes krav til moderne indretning – alternativt kan nyt farvevalg på det massive køkken ændre udtrykket markant for en prisbillig løsning.Førstesalen er allokeret til tre værelser og et badeværelse foruden en repos, hvorfra der er adgang til en altan med udsigt over gårdspladsen, markerne og herregårdslandskabet fra nabogodset Erholm.Udeliv og erhvervsbygning Den store bygning 2 er indrettet til forskellige formål, og en betydelig del er opvarmet og isoleret.I stueplan udgør den opvarmede og isolerede del ca. 100 kvadratmeter med køkken, badeværelse, arkivrum, fyrrum, vinrum, værksted og lager. Det resterende areal hernede er indrettet til yderligere lageropbevaring – hovedsagelig anvendt til 1 års lager af træpiller – samt stalden med løsdrift på ca. 120 m2, hvor der er støbt gulv og forberedt til hestebokse i 2023 – samt stor fodergang med plads til hestetrailer og bil med adgang fra gårdsplads via stor ledhejseport.1.salen er med i alt ca. 100 m2 indrettet med stort opholdsrum med loft til kip og synlige bjælker samt toilet og repos. Ca. 60 m2 på 1.salen er ikke isoleret og opvarmet, men kan let gøres færdig med mulighed for flere anvendelige m2 til andet erhverv – med mulighed for udsigt til løsdriftsstald samt det flotte herregårdslandskab mod nord.Udelivet er sikret i haven, som har et parklignende udtryk med omfangsrige græsarealer samt stedvise træer og buske. Langt den største del af arealet passes af robot, så plænen konstant fremstår uden gl. græs.På sydsiden af stuehuset er der en stenterrasse, som får det optimale ud af solens bane, og orangeriet bliver også et yndet opholdssted i det tidlige forår og sene efterår.Bekvemt og naturskønt Ejendommen er velplaceret i udkanten af Aarup, hvor omgivelserne er præget af åbne vidder og skov i tilknytning til det kuperede herregårdslandskab ved Erholm. Inden for få kilometer findes således adgang til skovstier i Erholms skove, som kan nydes på mountainbike eller gående. Tillige cykelsti fra ejendommen til afkørsel 55 ved motorvejen.Inden for en time nås mere end 400.000 arbejdspladser både mod vest (trekantområdet) samt øst, Odense. Såvel Fredericia som Odense ligger i køretid inden for 20-25 min. fra ejendommen.Frilandet og naturen danner et malerisk panorama omkring bebyggelsen, og samtidig går man ikke det mindste på kompromis med byens muligheder. Herfra nås nemlig Aarup Station til fods, og det samme kan siges om Aarups rige udvalg af indkøbsmuligheder i Bredgade. Aarup station har timedrift med tog og direkte IC-forbindelse på vigtige afgange fra morgenstunden mod øst/hovedstaden.Børnefamilien tilgodeses også af nærheden til Aarup Skole og sportsfaciliteterne, som de hurtigt kan cykle til. Til glæde for både motionister, hesteentusiaster og naturelskere er der mange gode udflugtsmuligheder i Søndergårde og Erholm Skove, og det er også nærliggende at besøge herregården Erholm såvel som den romantiske park, der omkranser den.Med sælgers ejertid på næsten 40 år – og næsten det samme for naboejendommen, kommer ejendomme med denne beliggenhed meget sjældent til salg – så benyt jer derfor af en unik chance for at blive ejer af en så eftertragtet, beliggende ejendom til en meget fair pris i forhold til det nuværende marked…