Beskrivelse
På Gl. Ålbovej 26 leves livet i rolige, naturrige omgivelser, for her flytter du og familien ind i en charmerende ejendom helt tæt på Lillebælt og nær skønne, fredede skovområder. Det er ønskebeliggenheden for naturelskeren, der er vild med vandsport, hvad enten vi snakker om fiskeri, dykning, kitesurfing eller kajakroning mm., der er nemlig kun 50 meter til vandet.Fra villaen er der også bare en kort sviptur til skole i Bjert eller børnehave i Sdr. Stenderup, indkøb klares hurtigt i Agtrup, mens Statsskovene på Strenderup Halvøen byder på et rigt dyreliv. Skal der shoppes ellers spises på restaurant, så er der bare små 15 km. til Kolding midtby.På ejendommen står en idyllisk stråtækt bolig samt en udbygning ligeledes med stråtag – begge bygningers tagbeklædning er fra slutningen af 2022.Mens boligens tag er ganske nyt, skal I påtænke nogle opdateringer indendørs, for selv om boligen er lys, indbydende og charmerende, mangler den noget moderne komfort. Heldigvis er rumfordelingen praktisk og lysindfaldene fine.Indendørs venter et rummeligt spisekøkken, stue samt tre værelser, hvoraf de to er meget store og det tredje noget mindre. I får også en stor entré samt bagindgang med mindre disp. rum, som nemt kan gøre sig som garderobeskab og stedet, vaskesøjlen gemmes af vejen. Fra baggangen er der adgang til husets badeværelse.Udendørs venter en dejlig stor have på ca. 3.000 kvm., der bl.a. byder på en sydøstvendt terrasse, en stor plæne og gårdsplads. Fælder I træerne bagerst i haven, får I kig til vandet.Udbygningen rummer en stor garage, disp. rum samt lade/stald med boks – så det f.eks. er muligt at holde hest på egen matrikel….