Beskrivelse
Bindingsværkshus der emmer af fine detaljer – både udvendigt som indvendigt
Når hyggeligt gårdmiljø, højt til himlen og den danske natur møder et vaskeægte bindingsværkshus skabes en helt unik stemning. Her på Gl. Århusvej 330 får I det hele med – og tilmed en bevaringsværdig placering beliggende imellem skov og å. Jeres nye hjem byder jer velkommen på 190 velfordelte kvadratmeter med rig mulighed for at sætte eget personlige præg. I bosætter jer i rolige og grønne omgivelser, men er stadig kun en 8 minutters køretur fra Viborg centrum. Jeres første møde med jeres nye hjem starter i villaens entré, hvor I herfra kan bevæge jer videre ind i den lyse og rummelige opholdsstue. Her får I flot plads til at kunne indrette jer med hyggeligt sofaarrangement, mens brændeovnen sætter prikken over iet. Dertil har I fra stuen adgang til et af villaens 5 værelser samt et gangareal, der giver adgang til toilet og rummeligt badeværelse. Fra stuen kan I yderligere bevæge jer ind i villaens køkken, hvor I her bliver imødekommet af god plads, hvilket giver jer muligheden for at være mere end én kok i køkkenet, når hverdagens livretter skal kreeres. Dertil får I god skabs- og bordplads så al jeres køkkengrej kan opbevares samt øvrig opbevaring. Fra køkkenet har I adgang til kælderen, hvor familiens vasketøj klares. Ydermere, har I fra køkkenet adgang til villaens anden opholdsstue, der giver jer mulighed for at indrette jer med spisebordsafdeling. På 1. sal mødes I af en rummelig, møblerbar repos, der fører jer ind i yderligere 4 værelser, hvor 2 af værelserne er slået sammen. Her får I altså fornem plads at indrette jer på lige efter jeres ønsker! Til boligen finder I desuden et rummeligt udhus, der bl.a. kan benyttes som værksted, opbevaring eller noget helt tredje. Blot 7 minutters cykeltur fra adressen, når I børnenes institution, hvor I her kan benytte den nyanlagt cykelsti.; …