Beskrivelse
Markant og velholdt villa med fortryllende udsigt ud over Søndersø
Denne villa gemmer på overraskende meget plads og derudover venter der en billedskøn og foranderlig udsigt ud over Søndersø, en udsigt, der skifter udtryk alt efter vejr og årstid.Der har intet været overladt til tilfældighederne ved renoveringen og vedligeholdelsen af denne sjælfulde villa fra 1938. Her er istandsættelserne sket med stor respekt for de mange charmerende detaljer, hvor det nye, der er tilført er sket på det allerede eksisterendes præmisser. Her kan vi fremhæve den store istandsættelse i 2007, hvor der bl.a. blev skiftet vinduer og lagt nyt tag, bygget indbygningsskabe på alle 3 plan i 2007, brændeovn fra samme år, udskiftning af el og låse, ombygning af garagen, opførelse af udhuse i 2008 og 2010 samt hulmursisolering, hvilket dog kun er et udpluk af den omfattende forbedringsliste.Med dette som udgangspunkt kan vi se på denne skønne bolig, der udover en sublim beliggende ved søen tillige ligger i kort gåafstand fra byens puls, skoler, pasningstilbud og gymnasium m.v. Samtidig løber stien neden for haven, så her starter motionsruten lige uden for døren.Hjerterummet i boligen er det skønne lyse køkken med videre udgang til en hævet terrasse i første parket til udsigten. Fra køkkenet er der tillige indgang til de 2 smukke stuer en suite med de charmerende vinduer, stukdetaljer, smukke trægulve og brændeovn. Stueplan rummer endvidere indgangspartiet med en hall med trappe til førstesalen og kælder samt en gang med indgang til et badeværelse med plads til vaskefaciliteter og opbevaring bag skydelåger.Førstesalen er indrettet med et dejligt soveværelse med walk-in closet, et stort værelse og et dejligt badeværelse med bruseniche.Kælderen fremstår i en flot brugelig stand. Her venter en kælder med et pænt køkken, et dejligt badeværelse og 2 disponible rum i beboelsesstandard samt egen indgang.Det flot anlagte haveanlæg er anlagt, så der er en minimal vedligeholdelsesgrad, så her er der tid til at sidde og nyde den billedskønne udsigt på en af terrasserne.Til villaen hører en rummelig garage med el-port og et godt værksted.En perle af en villa, der skal opleves….