Beskrivelse
Dejligt beliggende med udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
1 1/2 plansvilla med tilhørende muret dobbelt garage/værksted med god beliggenhed med udsigt til marker. Ejendommen er opført i 1979 i teglsten og senere tilbygget med udestue og 63 kvm garage.
Der er cykelsti fra Gl. Bedsted til Bedsted, hvor der er skole fra 0.-6. klasse samt fritidsaktiviteter. Her er kort afstand til Rønhede Plantage med skovlegeplads og nyt mountainbike spor samt blot 8 km til Lodbjerg Klitplantage.
Entre/bryggers med varmepumpe (luft-vand). Badeværelse fra 2016 med hvide elementer, bruseniche og gulvvarme. Spisekøkken med klinkegulv. Vinkelstue med trappe til 1 sal, brændeovn fra 2011 og udgang til udestue, hvorfra der er adgang til hjemmets have. I stue kan der opdeles et ekstra værelse.
1 sal er indrettet med et stor repos (evt ekstra værelse), soveværelse med udgang til svalegang og et stort børneværelse, som opr. Har været 2 værelser.
Stor garage/værksted ideel for “handymanden” med 2 elporte og loftrum til opbevaring.
På grunden er der endvidere “lysthus” (ej reg på BBR) med skøn udsigt over marker….