Beskrivelse
Fint byhus med mange muligheder i Saksild
På Gl. Bygade 5 i Saksild finder I dette fine byhus, som har et væld af muligheder. Boligen strækker sig over halvandet plan, og i stueplan er der et værelse, et badeværelse, et bryggers, to disponible rum og et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Hertil supplerer førstesalen med to værelser. Prikken over iet er den hyggelige, lille have.I bosætter jer ganske praktisk i forhold til hverdagens gøremål, for Saksild byder på stort set det hele. Inden for en radius af knap to kilometer finder I både skole, dagtilbud, indkøbsmuligheder og busstoppested, og skal I en tur til Odder, kan byen nås på cirka ti minutter i bil. I kan cykle til skønne Saksild Strand på bare syv minutter.Flere steder i hjemmet kan I sætte jeres eget præg, og dermed skabe jeres ultimative drømmehjem. I træder indenfor i stueplanet via entréen, der på venstre hånd leder jer til et disponibelt rum, og til modsatte side kommer I til stuen. Her stråler solen ind gennem de vestvendte vinduespartier og karnappen, og den åbne forbindelse til køkken-alrummet skaber et indbydende opholdsmiljø, hvor I kan være sammen på tværs af aktiviteter. Køkkenet er udført i en praktisk U-form, så I får maksimalt med opbevaringsløsninger og albuerum til madlavningen. Gennem bryggerset kommer I til badeværelset, det andet disponible rum og værelset. Sidst, men ikke mindst, har I førstesalen med to værelser, hvor det ene har en indbygget skabsvæg. I haven får I nogle hyggelige arealer til udendørslivet, og I kan se frem til både græsplæne, fin beplantning og solrige forhold.Lyder det spændende? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….