Beskrivelse
Unikt sommerhus med fantastisk beliggenhed i fredfyldt sommerhusområde
Unikt sommerhus i Juelsminde Juelsminde ligger på hjørnet mellem indsejlingen til Lillebælt og Vejle Fjord, og er kåret som Danmarks hyggeligste sommer by. Det er netop her, at man finder dette charmerende sommerhus med en flot havudsigt. Ejendommen er yderst rummelig, og ude som inde er æstetikken og komforten i absolut særklasse. Stilen passer fornemt sammen med beliggenheden, hvor man ikke alene er tæt på vandet og kysten, men også er placeret nær Juelsmindes mange muligheder.Fantastisk beliggenhed, i roligt sommerhusområdeSommerhuset ligger i anden række, og har andel i et stort grønt fællesareal i første række mod vandet. Når man står på altaner har man et fornemt overblik over det blå vand. I klart vejr kommer Æbelø til syne, ligesom I kan få øje på pynten ved Trelde Næs. Bjørnsknude ses, når man vender blikket mod øst fra den sydvendte balkon. Der er blot 150 meter til én af Juelsminde bedste og mest fredelige badestrande. Med smukke bøgetræer i baggrunden finder du her en meget privat beliggende sydvendt strand med perfekte bundforhold. Derfra kan man gå langs kysten til Bjørnsknude – Juelsmindes populære “miniskagen”. Golfklubben og den maritime miljø med cafeer og restaurationer omkring lystbådehavnen ligger kun få minutter fra huset.Sommerhus med stil Allerede udefra fremstår ejendommen med et nydeligt udtryk. Facaden er beklædt med sortmalet træ, og inden døre fortsætter den elegante stil, hvilket ikke mindst skyldes istandsættelsesarbejdet, der er foretaget i perioden fra 2020 til 2021. Huset blev oprindeligt opført i 1870, og det karakteristiske, klassiske udseende er fastholdt gennem totalrenoveringen. De mange forbedringer inkluderer blandt andet isætning af lavenergivinduer og døre, ligesom der er lagt trægulve, installeret nyt køkken og varmepumper med AC-funktion. De 2 badeværelser samt gæstetoilettet er med gulvvarme og er tilsvarende nye. En velkomponeret indretning – designet til at fange lys, balance og hygge Man mødes overalt af en lys og indbydende fornemmelse. Lofterne har synlige trækonstruktioner, som er med til at bevare husets oprindelige sjæl. Både køkken/alrum og stue er forsynet med brændeovn, hvilket yderligere understreger den hyggelige stemning. Det samlede boligareal er på ikke mindre end 258 kvadratmeter. Huset og haven passer fornemt sammen. Mens man på den østlige side råder over en anseelig gårdsplads, venter et større græsareal på den modsatte side mod vest. Både indenfor og udenfor er der plads til alle de aktiviteter hjertet begærer. Der er træterrasser rundt om huset, og en rummelig have med hyggehjørner og bålplads….