Beskrivelse
Charmerende familieejendom med historisk sus og moderne bekvemmeligheder
EJENDOMVelkommen til en ejendom, der ikke blot er et hus, men et hjem fyldt med kærlighed, historie og varme. Dette unikke sted har været i familiens eje gennem flere generationer og har tjent som både sommerhus og fast bopæl. For 23 år siden blev det besluttet at gøre dette charmerende sted til familiens permanente hjem, hvilket førte til en omfattende renovering, hvor hver detalje blev nøje overvejet for at bevare husets sjæl samtidig med at indføre moderne bekvemmeligheder. Huset byder på en række unikke faciliteter, der gør hverdagen både komfortabel og praktisk. Indånd den friske luft, nyd synet af vandet ved kysten og de charmerende naturomgivelser her på Gl. Elkærvej 8!Med en beliggenhed på en lukket vej og marker i baghaven ligger denne fine villa på en rolig vej i naturskønne omgivelser. Huset er opført i 1947 og fremstår klassisk med rødt tegltag. Det byder på en stueetage, en førstesal og en lille kælder. Boligens 115 m² dækker over en god entré, et funktionelt bryggers med skabsplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler, et soveværelse med indbygget skab, et badeværelse med gulvvarme og bruseniche, et rummeligt køkken, hvor der nemt kan indrettes spiseplads til hele familien, samt en fin stue. Den fører jer videre til en pæn udestue med en helt fantastisk udsigt mod den grønne have. Fra entréen fører en trappe jer videre til boligens førstesal, der er indrettet med en stor stue, hvor rammerne byder på rolige familiestunder med en knitrende brændeovn.Udover et fint kig til vandet finder I på grunden en skøn og stor have fyldt med bede og frugttræer. Her er plads til afslapning og leg for de små, mens terrassen er helt perfekt til at nyde de lyse sommeraftener og tænde op i grillen sammen med hele familien. Gæster er der ovenikøbet god plads til, da det fine udhus i haven er indrettet med sovepladser. Ejendommen har desuden en garage med indbygget værksted.BELIGGENHEDMed en adresse på Gl. Elkærvej 8 får I en fantastisk beliggenhed i en god lokal by omgivet af rig natur og frisk luft og med kun 10 minutters kørsel til bylivet i Rønde og blot ca. tre kvarter til både Randers og Aarhus . Kun 1 km fra kysten byder denne placering på rolige gåture langs vandet. Hop på cyklen, og nyd en solrig dag ved Thorup Strand, der kan prale med et levende kulturmiljø, og her kan I oplagt nyde en frisk frokost fanget af de lokale fiskere. Beliggenheden er desuden børnevenlig med skoler, daginstitutioner og idrætshal en cykeltur væk og med et busstoppested og et supermarked lige rundt om hjørnet går hverdagen let op i en højere enhed. Kunne I forestille jer at være den næste familie, der kan prale med dette skønne hjem? Så byder vi velkommen på Gl. Elkærvej 8 i Vrinners!…