Beskrivelse
Udsigtsejendom med mulighed for at benytte som feriehus.
Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed. Man siger at man kan renovere et hus, men man kan ikke flytte beliggenheden. Her er en enestående mulighed for at erhverve nok en af de bedst beliggende ejendomme i Amtoft, her bliver du nabo til havnen og købmanden ligger lige rundt om hjørnet. Vil du gerne have panorama vandudsigt og kan lide det maritime miljø, så er det nu der skal slås til. Dette er en sjælden udbudt ejendom der er gået i arv i flere generationer. Amtoft er en hyggelig landsby, der mest er præget af turisme, med campingplads og ny lystbådehavn hvor det er muligt at have din egen båd. Er du til det brusende Vesterhav “Cold Hawaii” er der ikke langt til byerne langs vestkysten. Efter en dag ved havet er det rart at komme tilbage til Amtoft, her er du mere beskyttet og klimaet er meget mildere. Har du lyst til en shoppetur ligger Amtoft indenfor en ½ time fra Thisted, Fjerritslev, Løgstør og Nykøbing Mors hvis man tager den moderne Feggesundfærge. I boligen bliver du budt velkommen i husets entré, hvor der er plads til vaskearrangement. Herfra er der adgang til husets badeværelse, der er i lyse fliser og lyst inventar. Fra entréen er der også adgang til soveværelse, trappe til 1. sal, der i dag består af et værelse der ikke er benyttet jf. BBR. Sidst er der også adgang til husets køkken fra entréen. Køkkenet er i åben forbindelse med spisestue og dagligstuen. Ejendommen kræver istandsættelse, men er forholdsvis let at modernisere. Taget er i tegl der er fornyet ca. i 10 erne. Alt i alt sunde rammer der er til at sætte sit eget præg på. Ved siden af ejendommen findes der et muret værksted med tilhørende garage. Denne bygning kan fjernes for at opnå bedre udsigt, eller renoveres og bruges som værksted eller hobbyrum. Grunden er hovedsageligt udlagt i græs og dele af grunden er omfattet af strandbeskyttelse. Beliggenheden er enestående med frit udsyn til lystbådehavnen hvor der er mange fritidsfiskere og lystbåde. Fra området er der frit udsyn mod Thy, Mors, Livø, Fur og Himmerland Og der er gode bademuligheder….