Beskrivelse
Dette velholdte og hyggelige Kalmarhus på 52 m² ligger midt Helgenæs skønne natur. I cykelafstand til Sletterhage Fyr, Tyskertårnet, Monsbjerg, Ellemandsbjerget og strande med mulighed for at fiske og dykke. Kort afstand til Kongsgårdes lystbådehavn og ca. 25 minutters kørsel til charmerende Ebeltoft.Helgenæs er det perfekte fristed for naturelskere med et smukt og kuperet landskab som er helt enestående. Her er høje klitter, fantastiske udsigtspunkter samt sit rigt dyreliv. Grunden her er helt ugenert, med mange fine kroge – oplagt til afslapning, eller som legeplads for de mindste i familien. Fritidshuset er yderst velholdt med fine lyse vægge, fyrretræsgulve og lofter i kip. Det er indrettet med en hyggeligt stue med brændeovn og sofakrog. Stuen er i åben forbindelse med et funktionelt køkken med god skabsplads. Huset byder også på 2 fine værelser med plads til dobbeltsenge samt skabsplads. Herudover et fint badeværelse med klinkegulv samt udhus. Taget er skiftet, og der er opsat luft til luft varmepumpe.Ugenerte syd- og vestvendte, delvist overdækkede terrasser, hvor den friske luft og udsigten kan nydes. Da huset ligger på en skråning, er der under huset en rigtig god høj kælder, der kan bruges til rigtig mange gode formålHuset er ikke indgivet til udlejning, men der er udlejningsoverslag fra Ebeltoft Feriehusudlejning under udarbejdelse. Der er indlagt fibernet på adressen….