Gl Klæstrupvej 66, 9740 Jerslev J

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fin mindre ejendom på landet med flotte, nylige renoveringer

Ejendommen her på Gl Klæstrupvej 66 giver dig mulighed for at flytte ind i et hyggeligt hus i landlige rammer. Det hele står i en virkelig velholdt stand, og både inden døre og udenfor er pladsen af den overskuelige slags. Du skal derfor ikke bekymre dig om at renovere og reparere, inden du flytter ind. Og når flyttekasserne er pakket ud, kan du også fortsat primært koncentrere dig om at nyde det gode liv på landet.Du får adresse mellem den lille landsby Klæstrup og den lidt større by Jerslev, hvortil der er separat cykelsti. Her finder du blandt andet skole og hal samt flere indkøbsmuligheder. Når du skal videre omkring, kan turen til motorvejen klares på godt fem minutter i bil, og turen videre ind til Brønderslev er ikke meget længere.Ejendommen kan dateres tilbage til 1862, men den står i en meget flot og velopdateret stand, som der ikke er noget hverken gammeldags eller forældet over. Det fint moderniserede hus har derimod fået skiftet vinduer og tag i 2008. Facaden har også fået en flot omgang, og der er blevet etableret solceller. Køkkenet er fornyet så sent som i 2013. I 2020 er der blevet malet. Og det er også værd at nævne, at der er gulvvarme i hele stueplan.Boligarealet fordeler sig over 125 m2 i halvandet plan og byder på dejlige, lyse rum med en hyggelig atmosfære og ikke mindst en god kontakt – både visuel og fysisk – ud til omgivelserne. I stueplan får du et opholdsmiljø, der består af et åbent køkken og en stue. I stuen er der brændeovn og udgang til terrassen i den sydvendte have, og fra køkkenet er der videre adgang til et baghus med fyr- og vaskerum samt et disponibelt rum på førstesalen. Husets badeværelse er også placeret i stueplan, og endelig er her to værelser på første sal.Haven er anlagt med flere dejlige terrasser. Den er sydvendt og indhegnet, ud mod vejen er der en velopvokset bøgehæk, og endelig er der ud mod vejen også sørget for fine forhold til vognparken i en carport.Kontakt os for en nærmere præsentation….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gl Klæstrupvej 66, 9740 Jerslev J898.000 kr.7.301 kr/㎡Ejer Udgifter: 999 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 125 ㎡Grund: 599 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1862