Beskrivelse
PLADS TIL HESTEHOLD,JAGT OG ET DEJLIGT FAMILIELIV I REN IDYL
SØNDAGSVANG: AUTENTISK LANDEJENDOM I SKØN NATUR PÅ GRÆNSEN TIL SLANGERUP
I landlig idyl mellem Buresø og bylivet i Slangerup står en helt særlig og yderst charmerende ejendom klar til nye ejere. Vi byder hermed velkommen til Søndagsvang, som er navnet på den fine slægtsgård, der ikke har skiftet hænder i mange generationer, men som nu kan blive stedet, hvor jeres familie skriver et langt kapitel.
Hestene går og græsser i foldene og hilser på jer, når I kommer kørende ned ad den lille, private stikvej, som leder jer mod gården. Her på Søndagsvang lever idyllen i hver en grøn krog af haven og i hver en mursten, der hører til stuehus og udbygninger. Stuehuset har en historie, der strækker sig helt tilbage til år 1800, og ejendommen har gennem årene været hjemsted for ikke bare de skiftende generationer, men også for grise, høns, køer og får – og I kan uden problemer føre traditionen om dyrehold videre, for der kan sagtens blive plads til heste såvel som får.
PLADS TIL HESTEHOLD, JAGT OG ET DEJLIGT FAMILIELIV I REN IDYL
Med til ejendommen hører ca. 8,2 hektar jord, hvor de fem, som byder på skov, hestefolde, køkkenhave og frugttræer, er placeret omkring ejendommen. De resterende hektar, ca. 3,2, ligger lidt væk fra ejendommen og byder på perfekte betingelser for eksempelvis at have får gående eller jagt på egen jord. Hvis I går med drømmen om dyrehold, eller hvis I blot ønsker plads til hobbylivet, vil I også sætte stor pris på de to udbygninger. Det er både de gamle stalde og den fine, højloftede lade, der holder stuehuset med selskab og giver jer en masse gode kvadratmeter til alle jeres interesser.
Selve stuehuset står så fint med gesims og småsprossede bondehusvinduer, der hører sig til. Indendørs venter 128 m2 i ét plan, og der er rig mulighed for at udvide boligen, hvis I eksempelvis skulle drømme om flere værelser. I kan i det hele taget sætte jeres eget præg på boligen – modernisere her og dér og således få det hele præcis, som I vil have det, mens den originale charme bevares.~ Som man siger på landet, en skovl er en skovl og en spade er en spade. I skal forvente at I skal renovere/modernisere rundt omkring på ejendommen. Både boligen og driftsbygningerne, men beliggenheden den er helt unikt og I vil elske stedet her.
~SMÅT MEN GODT OG UDSIGT TIL DET GRØNNE
Boligens 128 m2, som den står i dag, byder på et gæstetoilet, et badeværelse, to værelser, et stort bryggers og to hyggelige opholdsrum, nemlig dagligstuen og det åbne køkken-alrum. Begge steder leder terrassedørene jer direkte ud til havens dejlige oase, hvor fliseterrassen ligger badet i sol fra syd og inviterer på udsigt over alt det grønne. Dannebrog vajer i vinden, æbletræerne forsyner jer med de sødeste lækkerier, og store, gamle træer kaster skygger til en sval stund på de helt varme dage. I kan leve det absolut skønneste udeliv her i jeres store have, hvorfra I også har kig til hestene ude i folden – og skulle I få lyst til en ridetur, kan den oplagt gå til skoven ikke langt herfra.
SØNDAGSVANG, CHARMERENDE SLÆGTSGÅRD I SLANGERUPS NATURSKØNNE UDKANT
Adressen kan noget særligt, for den placerer jer i ægte landidyl med kornmarkerne som jeres nye naboer og med kort vej til både skoven og Buresø – men I befinder jer samtidig helt tæt på Slangerup, så har I børn, kan de cykle til skole, mens de på kolde vinterdage kan fange skolebussen. I har heller ingen vej til hverken indkøb, butikker, biograf, foreningsliv og alt det, som Slangerup har at byde på.
Der er plads til at indfri drømmene her på Søndagsvang. Skal I med på en fremvisning?…