Beskrivelse
MINDRE ET-PLANSVILLA HELT CENTRALT I VÆGGERLØSE
Drømmer du om en rigtig pæn overskuelig bolig med nem have, god udhusplads med fjernvarme og billig opvarmning? Her er huset, som ejer igennem tiden har fornyet og holdt rigtig godt, således huset reelt er indflytningsklart. Det ligger på 556 m2 grund med indkørsel til garage, hæk mod vej, nemt haveareal og skøn delvist overdækket terrasse. Der er MEGET kort til indkøb, offentlig transport, sportshal, skole og ligger i et hyggeligt miljø ved byens gadekær. Afstanden til Marielyst med den skønneste strand er ca. 4 km., hvor der også er restauranter, gode indkøbsmuligheder m.v., og afstanden til Nykøbing F. er ca. 7 km. Der foreligger meget flot tilstandsrapport og eleftersyn, kun med ganske få bemærkninger!!Indeholder: Entré med flisegulv. Pænt flisebadeværelse, toilet, håndvask og bruseplads. Kammer/kontor. Lyst køkken med elementer i massivt ludbehandlet egetræ, opvaskemaskine, keramisk bordkomfur, emhætte, indbygningsovn, køleskab og hverdagsspiseplads til to. Lyst og dejligt soveværelse med skabsvæg og ekstra skab. Stor dejlig vinkelstue med vinduesparti med dør til ualmindelig dejlig terrasse.Garagen på i alt 36 m2, indeholder udhusrum/værksted, bryggers/vaskerum med vaskemaskine og skabsfryser samt mindre garage med vippeport. Huset er bygget på støbt fundament med facader i gule sten, samt en gavl i gasbeton, har tagbelægning af eternit fra 2013-14 og velholdte vinduer med termo- eller energiglas. Meget billig opvarmning CO2-rigtig fjernvarme fra Sydfalster varmeværk med en årlig udgift på kun kr. 8.834,34 i 2021 inkl. alle faste afgifter. Centralvarme med radiatorer med termostatventiler. Energimærke D. Indvendigt fremstår huset med pæne ludbehandlede profillofter, trægulv i kammer og pæne praktiske laminatgulve i resten af beboelsesarealet. Malede tapetserede vægge overalt. Vi du bo i dejlige omgivelser – i et plan – have lave udgifter til opvarmning og vedligeholdelse, så har du fundet huset….