Beskrivelse
Med Sejerøbugten i kulissen er det virkelig en fremragende udsigt, der venter jer, med nøglerne til denne fine etplansvilla i Nyrup. Boligen fremstår utrolig velholdt, lys og rummelig, og inden døre har I tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et åbent opholdsmiljø. Dertil er der en skøn have med forrygende terrassemiljøer og gode udhuse, heriblandt et godt værksted.En glimrende indretningHjemmet er fordelagtigt inddelt i to separate afsnit. De tre værelser, badeværelset med brus og det praktiske bryggers med mulighed for opsætning af vaskefaciliteter er således samlet i øst, mens opholdsrummene udgør vestfløjen i hjemmet. I stuearealet bemærker I det nydelige, hvidolierede fyrretræsgulv samt det rige lysindfald fra syd og vest. Her er udmærket plads til jeres personlige indretning, og i åben forbindelse udfolder køkken-alrummet sig. Dejlige uderumForuden det nydelige og velholdte hjem, der i øvrigt fik renset og malet taget i 2022, skal I bestemt glæde jer over udearealerne. Her er nemlig en formidabel udsigt i vente, med de åbne vidder og vandet i horisonten mod vest. Den høje placering gør, at kigget er komplet ugeneret, og I vil elske at nyde en stund i eftermiddagssolen i dette setup. Foruden de velplacerede, delvist overdækkede terrassemiljøer, der breder sig om stort set hele huset, har I også en hyggelig og nem have i en overkommelig størrelse, hvor både store og små kan boltre sig.Tæt på hverdagens bekvemmelighederMed adresse på Gl Nyrupvej 40 er der ikke langt til dagligdagens destinationer, og I når således børnehave, bussen, Røsnæshallen, boldbaner, Nyrupskolen og indkøbsmuligheder inden for en radius af 800 meter. Vandet er blot en kort cykeltur fra hjemmet, og hele området er generelt grønt og roligt – helt ideelt til familien.Kontakt os i dag for en fremvisning….