Gl Skolevej 15, 8620 Kjellerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Er boligdrømmen en gennemført og atmosfærefyldt murermestervilla med tilhørende garage?

Åbent hus med tilmeldingskrav 13/8 – klik på billede –

Velkommen til Gl Skolevej 15. En charmerende klassisk murermestervilla med flotte originale detaljer som fremstår pæn og velholdt. Ejendommen har i 2016 gennemgået en gennemgribende modernisering med respekt for huset stil, så den i dag fremstår indbydende og meget præsentabel. Der kan bl.a. nævnes, gulvvarme i stueplan, træ/alu vinduer fra 2015 til det solide betontag fra ca. 2004, som fuldender udtrykket af den gennemførte rødstensvilla med tilhørende garage.
Selve boligen har en god planløsning og indeholder bl.a. i stueplan: smuk hall med trappe til 1. sal. Fra entréen kommer man videre i den store lyse stue med karnap. Stuen er i åben forbindelse med det stilrene hvide køkken og fra spiseafdelingen er der via dobbelt terrassedør udgang til den vestvendte træterrasse samt den store udsøgte udestue der kan bruges det meste af året. I stueplan findes også huset ene badeværelse. Det andet store badeværelse er at finde på 1. salen, hvor der også er to værelser og en stor repos, der kan laves til værelse alt efter behov. Selve boligen er sammenbygget med den store garage med tilhørende værksted, viktualierum og disponibelt rum. Derudover er der en trappe til 1. sal over garagen, som giver mange anvendelsesmuligheder til evt. teenageafdeling og pladskrævende hobbies. Ejendommen opvarmes med naturgas og supplerende luft til luft varmepumpe.

Udenomsarealerne er veletableret og man fornemmer en skøn atmosfære når man bevæger sig rundt i haven som en lille ugenert oase med bl.a. urtehave, drivhus, bærbuske og frugttræer. Haven er orienteret mod syd og vest så man har solen det meste af dagen. Den er indrettet med flere gode hyggekroge, hvor der er plads til leg og afslapning med bl.a. shelter og bålplads.

Herligheden er beliggende på en rolig vej i byen Demstrup. Der er et rigtig godt sammenhold i Demstrup og nabobyen, Sjørslev. Der bliver støttet op omkring gode initiativer og der er mange ildsjæle der gør noget godt for byerne. Der er imødekommende naboer, og naboer i alle aldre. Der er et godt foreningsliv, og i idrætsforeningen er der masser af mulighed for en aktiv fritid, både for unge og ældre. Der er gode pasningsmuligheder for de små, med dagplejere og en skøn børnehave. Skolen, der går til 6. klasse ligger blot 900 meter fra huset. Efter 6. klasse fortsætter udskolingen på Kjellerup skole. Man kan tage skolebussen dertil eller via cykelsti der går hele vejen til Kjellerup. I Kjellerup er der masser af gode indkøbsmuligheder. Der er gode tilkørselsforhold til Viborg, Silkeborg og Århus.

Alt i alt en særdeles velholdt og skøn villa med en helt speciel atmosfære der skal opleves. Kunne denne bolig være noget for dig? Kontakt EDC Kjellerup på Tlf. 86 88 28 22 for en personlig fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gl Skolevej 15, 8620 Kjellerup1.595.000 kr.9.565 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.333 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 144 ㎡Grund: 786 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1930