Gl Strandvej 73, 5500 Middelfart

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk patriciervilla med fantastisk udsigt

Få meter fra Lillebælt, og med egen adgang til vandet ligger denne smukke patriciervilla omkranset af den skønneste have, og med panoramaudsigt over Lillebælt.Ejendommen har gennem de senere år gennemgået en større renovering og fremstår i dag som en særdeles velholdt ejendom i klassisk patricierstil med sprossede vinduer og en vandskuret facade. Hertil det sorte mansardtag, den flotte hoveddør, og den store karnap på siden af huset, med udgang til haven. Veldisponeret indretningNår du åbner hoveddøren, bliver du straks mødt af den helt særlige patricierstemning i entréen med snoet trappe til 1. sal, og med indgang til en af de to store stuer, hvor hele den ene endevæg er prydet med en indbygget reol, der passer perfekt til husets stemning. Med højt til loftet, store vinduespartier og med åben forbindelse mellem de to stuer og den store karnap, er der rig mulighed for at indrette sig efter behov. Fra stuen er der indgang til køkken-alrum, med udgang til terrassen og med flot udsigt over vandet. På 1. sal er der på grund af mansardtaget, fuldt etageareal og dermed ingen skrå vægge. På etagen er der soveværelse med udgang til altan, 2 store værelser og badeværelse med brus og badekar. Fra entréen er der adgang til kælderen, der indeholder grovkøkken, 3 disponible rum, badeværelse og entré med udgang på siden af ejendommen. Ejendommens have er anlagt med lette bede, store gamle træer, træterrasse og indkørsel med dobbelt carport. Fra haven følger man grusvejen 50 meter og kan dyppe tæerne i vandet, eller gå ind i den til ejendommen hørende garage.Middelfart Følger du cykelstien er du i midtbyen på få minutter, og du kan endda nyde lidt koldt at drikke på caféen på halvvejen. Middelfart kan noget ganske særligt! Udover at ligge smukt med vand og skov, er der et velfungerende handels- og restaurationsliv, og i sommerhalvåret er byen en velbesøgt turistattraktion på grund af blandt andet Clay og Bridgewalking. Ikke mindst ligger byen godt i forhold til E20 og muligheden for hurtigt at komme mod både Odense og Jylland, hvis arbejdslivet kræver det….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gl Strandvej 73 , 5500 Middelfart6.495.000 kr.27.210 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.995 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 195 ㎡Grund: 959 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1929