Beskrivelse
Rødstenshus med central beliggenhed
Pænt og hyggeligt rødstenshus beliggende på lukket vej og i cykelafstand til centrum. Undervejs mod byens centrum passere man f.eks. busstationen og banegården samt flere uddannelsessteder m.m.Huset er oprindelig fra år 1900 men senere moderniseret og tilbygget i år 1976. udnyttet i 2 plan med vindfang og entre hvor der er trappe til 1. sal. Regulært soveværelse med faste skabe og stor dejlig vinkelstue. Mindre badeværelse med bruseniche og spisekøkken som desuden er gennemgangsrum til husets store bryggers. Fra bryggerset er der praktisk udgang – både til den tilhørende murede carport og haven. på 1. salen fører et trapperepos til 2 gode værelser med udnyttet skabsplads i skunken. I forbindelse med carporten er der et stort godt redskabsrum og fra haven kan man træde i en dejlig ugeneret og vestvendt udestue. Grunden er på 617 m2 med afskærmet have anlagt i græsplæne, stor køkkenhave og et par fliseterrasser. Dekorativ forhave med tilklippede bl.a. buksbom og fliseindkørsel med plads til ekstra parkering. Den korte afstand til centrum gør det nemt at handle i f.eks. gågademiljøets specialbutikker og benytte sig af byens kulturliv – Musikteatret, museer, biografen, restauranter og cafeer m.m. Desuden gåafstand til Bilka for dagligvareindkøb og nem adgang til motorvejen….