Beskrivelse
Charmerende træhus i Tibberup-kvarteret
I det attraktive Tibberup-kvarter skal vi nu se nærmere på en dybt charmerende Trelleborg villa fyldt med fine løsninger og flotte detaljer. En villa, der toner frem i det grønne med sortmalede træfacader og et vidunderligt udtryk, som oser af klassisk charme i en moderne kontekst.Hvidsprossede vinduer og rødt tegltag pynter huset, som leder tankerne hen på et forvokset sommerhus. Omkring sig er der strøet terrassemiljøer i cumaru hardwood. Både overdækkede og frie, så I virkelig kan skrue op for livsnyderiet i sommermånederne. Ja, og her er selvfølgelig også en dejligt nem have gemt fra omverdenen bag plankeværk og grøn beplantning i form af frugttræer, gran- og cedertræer samt lauerbær.Når I tager i dørhåndtaget, er det første, der møder jer, den tilbyggede møblerbare entré, der er udstyret med pæne gulvklinker og LED-spots i loftet. Lige fremme, bag den sprossede glasdør, venter det mest vidunderlige stuemiljø, der fungerer som hjemmets hjerte. Flere naturlige zoner folder sig ud til indretning af spiseafdeling og sofaareal, hvor særligt den arkitekttegnede og tilbyggede pejsestuen står som et samlingspunkt med sine ca. 5,5 m. til loftet og store vinduespartier mod haven samt New Yorker vinduer til repos. I åben forbindelse finder I et nyere Svanekøkken udstyret med 2x Gaggenau ovne, induktionskogeplade og Quooker samt med hvide moduler og en køkkenhalvø, hvor ungerne kan sidde og lave lektier, mens aftensmaden forberedes.Fra entréen er adgang til et værelse og et stort, luksuriøst badeværelse med badekar fra 2021.Oppe ad trappen venter en repos med adgang til de resterende tre værelser, hvor et er et Master Bedroom med walk-in og en suite badeværelse. De mange værelser gør det særdeles attraktivt for børnefamilien, hvor I endda får god mulighed for at indrette en arbejdsplads.Tilbage er der blot at kaste et blik på nærområdet. Kvarteret er roligt og eftertragtet, for mens det er under 1,5 km fra centrum af Espergærde, er der en gåtur til Krogerupskovene såvel som kyst og strand. Der er ikke langt til Aarstidernes gårdbutik, og skole, idræt mv. findes også indenfor kort afstand.Områdets stisystemer sikrer nem og sikker tilgang til dagsinstitutioner, skoler, indkøb og rekreative områder….