Gl. Vindingevej 7, 5800 Nyborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Villa med imponerende have ved Holckenhavn Fjord

I den sydlige del af Nyborg, tæt på smuk natur og alligevel ganske bynært, finder man denne klassiske murstensvilla. Stedet kendetegnes især af den fantastiske udsigt til Holckenhavn Fjord og Lillestranden, mens også den yderst velanlagte have i den grad er med til at fremme herlighedsværdien. Selve boligen er rummelig og godt indrettet med blandt andet fem værelser og store, lyse opholdsrum.Tæt på naturenGl. Vindingevej 7 ligger for enden af en blind vej. Der er kun få andre huse i de nære omgivelser, hvorved man vil opleve både fred, ro og privatliv. Lige syd for ejendommen ligger Holckenhavn Fjord, og på den modsatte side heraf ses Holckenhavn Slot. Begge dele indgår i den fornemme udsigt, som man fra haven og huset har glæde af, og som på fineste vis understreger beliggenhedens nære forbindelse til naturen. Man vil undertiden kunne få øje på havørne og et bredt udsnit af de danske havefugle, og rundt om har man sågar kig til de åbne marklandskaber.Adressens kvaliteter stopper imidlertid ikke her, for også Nyborgs mange muligheder og de faciliteter, som får hverdagens logistik til at gå op i en højere enhed, har man lige ved hånden. Det gælder blandt andet for skole, pasningstilbud og indkøb, mens det også kan fremhæves, at motorvejen mod henholdsvis øst og vest er let tilgængelig.En veldisponeret villa med fine detaljerFacaden er udført i gule sten, og hertil står det røde tegltag og de hvide vinduer skarpt. Ved indkørslen ses en gårdsplads med vandfontæne og herregårdssten, og indendøre venter en bolig med et beboelsesareal på 182 kvadratmeter, hvortil der endnu skal tilføjes en mindre kælder på 18 kvadratmeter.I huset er den rummelige og meget lyse stue midtpunktet. Tilstødende ligger køkkenet, og der foreligger en oplagt mulighed for at etablere et større, åbent opholdsrum. For nuværende er stuen arrangeret med plankegulv og brændeovn, og køkkenet toner frem i et enkelt udtryk med glatte, grå fronter.De mange kvadratmeter er herudover tilrettelagt med henholdsvis fem værelser, et badeværelse og et gæstetoilet. To af værelserne er at finde i en tilbygning, der er placeret vinkelret på det oprindelige hus, og fra denne del af boligen er det muligt at gå tørskoet til og fra carporten.Smuk have i flere niveauerPå sydsiden af huset er der anlagt en stor, delvist overdækket terrasse, og rundt omkring på den store dobbeltgrund, dens samlede areal er på 1.490 kvadratmeter, er der adskillige steder, hvor man kan slå sig ned og kigge på den velplejede have. Her er et utal af bede med alt fra roser og løgplanter og gamle stauder, der fra forår til efterår afløser hinandens blomsteringer. Frugttræer og højbede af høj kvalitet ses også. I havebassinerne, der er to af dem, svømmer guldfisk rundt. Vandet spejler himlen, og foruden den flotte effekt heraf er det også til glæde for de insekter og fugle, som står vejen forbi.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gl. Vindingevej 7 , 5800 Nyborg3.995.000 kr.20.352 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.871 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 182 ㎡Grund: 1490 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1963