Beskrivelse
Æstetisk, nutidig og solide materialer er blot nogle af de ord, der falder jer ind, når I ser denne skønne arkitekttegnede villa fra 1971, der kun har haft en ejer før jer. Villaen ligger velplaceret med en ganske ugeneret have og terrassemiljø på en 741 kvm stor grund på en børnevenlig, lukket villavej tæt på Kolding Lystbådehavn, den populære Lyshøjskolen samt hverdagens bekvemmeligheder. Det er ligeledes værd at bemærke, ikke alene den korte afstand til motorvejen, men også en beliggenhed midt mellem Marielundskoven og Apotekerengen, der begge er to naturskønne områder med mange udfoldelsesmuligheder.Hjemmet centrerer sig om husets hjerterum bestående af køkken, alrum og stuer ud i ét med niveauforskel, hvor køkkenet får masser af lys fra ovenlysvinduerne og ligger kun adskilt af en væg ved siden af alrummet. Her kan I stå uforstyrret og lave mad, mens I kan sidde på modsatte side og nyde middagen med familie og venner uden af se opvasken. I kan også vælge at fjerne væggen mellem køkken og alrum, og dermed skabe et stort og åbent køkken/alrum. Det er kun jeres ønsker og behov der bestemmer dette. Ved stuen ligger der ligeledes et mindre værelse der evt. kunne fungere som familiens kontor eller børnenes legerum.Loftshøjden følger taghældningen og giver hjemmet et charmerende og eksklusivt udtryk. Fra stuen har I udgang til den store træterrasse omgivet af grøn beplantning ligesom den første stue fra entréen giver adgang til en mindre træterrasse. Videre fremme har I bryggerset og en fordelingsgang med skabsplads og arbejdsplads, der giver adgang til badeværelse samt boligens værelser. Her er ikke mindre en tre værelser, hvoraf det store nemt kan genetableres til to værelser, så I i alt får fire værelse udover familiens soveværelse, der har eget badeværelse. I kælderen får I et stort og lyst disponibelt rum samt et velindrettet vaskerum.Til ejendommen hører carport og udhus/ værksted….