Beskrivelse
Nyerere villa med stor garage på et lukket vænge
Komforten er i højsædet, når det kommer til denne lækre, fuldmurede etplansvilla i vedligeholdelsesfrie materialer, med fire værelser og et kontor, to badeværelser samt et køkken-alrum og en stue. Desuden vil I glæde jer over den nemme have og ikke mindst dobbeltgaragen med gulvvarme. I får en tryg placering på et lukket vænge i Herskind. Ejendommen har hele 210 etagemeter, og familiens samlingssted bliver køkken-alrummet og stuen i direkte forbindelse. Begge afsnit beriges af fremragende lysindfald såvel som de to terrassedøre, der sætter udearealet i spil. Atmosfæren gøres desuden herlig af loft til kip med integrerede spots. I køkkenet møder I en nordisk minimalisme med hvide, glatte fronter, og der er desuden lækre løsninger, som glæder i hverdagen. Tilstødende har I et viktualierum. Det oplagte forældresoveværelse har walk-in-closet og badeværelse en suite med både kar og bruseniche. I modsatte ende af villaen udspringer der to værelser fra entréen, og det er også her, I har bryggerset og det andet badeværelse. Se til slut kontoret, som giver forbindelse til et fjerde værelse, der eksempelvis er ideelt til den lille ny, overnattende gæster eller noget helt tredje, der passer til jeres behov. Haven er hovedsageligt anlagt med terrasse og græsplæne, så den kræver ikke meget vedligehold, og dele af terrassemiljøet er tilmed overdækket. For enden af haven findes et 17 kvm. stort isoleret skur med plads til alle haveredskaberne. Tilsvarende er der taget forbehold for let vedligehold af selve villaen, så I kan bruge fritiden på afslapning. I kan desuden nyde udelivet i nærmiljøet, for der er nemlig både skov og åben vidder ganske tæt på. Ydermere har I gåafstand til nærmeste indkøb og busstoppested, mens en cykeltur får jer til dagtilbud og skole. I bil kan I komme på motorvejen efter ti minutter, og i samme transportmiddel er der under en halv time til Aarhus.~…