Beskrivelse
Rækkehus på Glentevej med attraktiv placering nær vandet
I hjertet af Bremdal, på rolig lukket villavej, møder vi dette velholdte dobbelthus.Ejendommen ligger ca 300m fra god badestrand, hvor sommeraftener kan nydes, hvis ikke man bare sidder på egen sydvendt terrasse.Villaen er hævet højt over området, så man har udsigt til grønt areal, vandkig fra kvisten på 1. sal og bare kan nyde, at man har frit udsyn.Huset er opført i 1990 og har et boligareal på 138 m². Hertil kommer en Carport, der er ombygget til garage på 30 m². Grunden på 449 m² byder på en nem og overskuelig forhave med tilhørende indkørsel til carporten samt en hyggelig og vedligeholdt baghave i flere niveauer. Her findes desuden en fin terrasse, hvor aftensolen kan nydes i rolige omgivelser.Stueplan er indrettet med en stor entré med opgang til 1.sal. Køkken/alrum med hyggeafdeling danner rammen om hverdagens gøremål og ligger naturligt for terrassen. I stueplan er der endvidere mindre bryggers med adgang til kontor, badeværelse med bruseniche samt godt soveværelse med faste skabe.1. sal finder man et mindre repos, der giver adgang til et toilet, et værelse samt en stor og lys stue med gode indretningsmuligheder. I stuen er der større kvist, hvorfra Limfjorden kan skimtes.I området er der fælles gæsteparkering.Bremdal er kendt for sit gode foreningsliv og byder på skole med tilhørende hal, børnehave, vuggestue og ikke mindst den skønne strand, som ligger i kort gåafstand fra boligen.Helt igennem en kvalitetsbolig, som skal opleves både ude og inden. Book en fremvisning ved Nybolig allerede i dag!


