Beskrivelse
Villa i 1 plan med 4 værelser og 2 badeværelser.
1 plans villa beliggende i et lokalt velfungerende område, hvor største dele af boligen fremstår i oprindelig stil og for den rette, der kan se mulighederne i en god indretning mv., kan her opnås en god bolig og billig bolig i et godt og trygt område. Villaen er på 140 m2 bolig + 17 m2 udestue med følgende indretning: baggang med plads til hårde hvidevarer og herfra er der både et stort værelse og også med indgang til et opr. køkken, der deler væg med stue, så en sammenlægning ønskes. Fra køkkenet er der en fordelingsgang, entre, et lille opr. badeværelse, 2 værelser og et større ca. 20 år gl. pænt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Fra fordelingsgangen er der indgang til stuen, der har store vinduer til haven og også udgang til en hyggelig sydvendt udestue. Fra stuen er der et godt soveværelse ligeledes med udsigt til haven. Grunden er på 1.098 m2 og er udlagt med stor gårdsplads med indkørsel til garage. Mod syd er der der have, der mest består af græsplæne og en stor køkkenhave. Resten er grunden er beplantning. Hvidbjerg by har det meste, som en familien har brug for i hverdagen, da her er både skole, børnehave, dagligvare indkøb, hal, kulturcenter, motionscenter og med gratis bus til bl.a. Nykøbing kørende forbi på Næssundvej, som er få meter fra villaen. Området byder derudover også på skøn natur og indenfor få km. er der både strand og fjord. En villa som trænger til en kærlig hånd, som bestemt kan blive en rigtig fin villa til en fornuftig pris, for dem, der kan se muligheder….