Beskrivelse
Nyere opført 1 plans villa beliggende i hjertet af Næstved
Nu har du chancen, som sjældent byder sig…nemlig at kunne købe et nyere opført kvalitetshus i 1 plan med fuldmurede indervægge, en fantastisk planløsning og masser af charme og sjæl. Her er også genvindingsanlæg, gulvvarme overalt og et drømmenes køkken alrum.
Ejendommen ligger midt i centrum, på en stille, lukket vej, med gåafstand til alt, hvad hjertet kan begære af indkøb, offentlig transport, skole og børnehave, Næstveds mest markante naturoplevelse ”Åsen”, det hyggelige miljø ved Næstved Havn og det pulserende caféliv i byens handelsstrøg.
Boligen, der er opført i mursten og med betontagstenstag, indeholder: Stor entre med masser af skabe, hvor bl.a. alle husets installationer (fjernvarmefyr, eltavle, gulvvarmestyring, IHC strøm mv.) er behændigt gemt væk. Her er også vaskemaskine og tørretumbler. I børneafdelingen finder du 3 gode værelser samt et badeværelse med bruseniche. I husets hjerterum er et helt fantastisk og lyst køkkenalrum med gennemgående lysindfald samt masser af plads til spiseafdeling og arbejdsrum i køkkendelen. Det er her familien kan samles efter en lang dag og få klaret lektier, madlavning og få vendt hverdagens oplevelser. Der er også udgang til en god vestvendt terrasse. I det tilstødende rum har du den store opholdsstue, hvor du også her kan nyde godt af et skønt lysindfald. Soveværelse med masser af skabe samt adgang til stort badeværelse med spabad samt bruseniche.
Ejendommens have er også en fryd for øjet og en blød pude for sjælen. Her er der masser af hyggekroge, terrasser og et bålsted, som kan danne rammen for mange gode stunder med venner og familien. Haven er solrig, lukket og meget børnevenlig.
Du får også glæde af en god carport samt et godt udhus med plads til haveredskaber, vinteropbevaring mv.
Her får du i alt 4 fine værelser og 2 badeværelser – alt sammen med en familieoptimeret planløsning og en utroligt høj kvalitet i byggeriet…en ejendom du ikke skal snyde dig selv for at opleve.
Ring med det samme på tlf. 51 93 47 60 og lad os booke en tid til fremvisning….