Beskrivelse
FIREVÆRELSES LEJLIGHED PÅ ANDEN SAL PÅ EFTERTRAGTET ADRESSE
Godthåbsvej er én af Frederiksbergs mest centrale og levende hovedpulsårer. Nu kan I flytte ind i denne fine og veldrejede fireværelses lejlighed på hele 108 regulære kvm.Boligen udfolder sig på en rummelig fordelingsentré, et lyst køkken, et nydeligt brusebadeværelse, to gode værelser og to stuer en suite – eller tre værelser og en sydvendt stue med adgang til en solrig altan alt efter præference. Hjemmet kommer med gode detaljer såsom indbygget skabsplads, stuk og roset samt flotte plankegulve.Den klassiske københavnerejendom er opført i 1930, og heroppe på 2. sal får I glæde af et dejligt lys og et skønt udsyn – særligt fra altanen, hvorfra I har vue ud til de trygge og fredelige rækkehuskarréer og hele Fuglebakkekvarteret.Beliggenheden tilbyder både ro og levende summen. Grøndalsparken er bare fem min. gang i den ene retning, alt imens den livlige atmosfære bare tager til mod Nordre Fasanvej og Falkoner Allé i den anden retning….