Beskrivelse
Velholdt villa med skøn have centralt i Østermarie
Tag med til Østermarie, og oplev denne fine villa på tæt hold. Huset byder på en central placering i byen, har en dejlig, stor have, og så er planløsningen veldisponeret med blandt andet tre værelser og to stuer. Boligen er velholdt, der er lavet flere opdateringer, og yderligere kan det fremhæves, at energiforsyningen kommer fra to varmepumper. I bosætter jer på Godthåbsvej 1 i hjertet af Østermarie. Herfra tager det ingen tid at gå til bussen, indkøb eller idrætsfaciliteter. Er der småfolk på matriklen, nås daginstitution også til fods, mens nærmeste friskole ligger i nabobyen Østerlars. Yderligere kan I drage fordel af den nærliggende natur, hvor ikke mindst hundeparken lige ved siden af tilbyder et frirum sammen med menneskets bedste ven.Udefra præsenterer ejendommen sig nydeligt og velholdt med en grå facade, hvide vinduesrammer og et rødt ståltag. Huset flankeres af flere udhuse. Desuden er der lavet dræn i haven, som sikrer et godt indeklima i hjemmets underetage.Af andre forbedringer kan soveværelset længst mod nord fremhæves. Her mærkes elgulvvarme, og øjet falder tilsvarende på den nydelige gulvbelægning. Dette er lavet i 2022. Værelset ligger ved siden af et af huset øvrige to soverum, og i nærheden findes også badeværelset. Sidstnævnte har ligeledes gulvvarme, der er koblet til en vand-til-luft-varmepumpe.De resterende kvadratmeter fordeler sig over opholdsrummene. I får et pænt køkken med hvide fronter og elementer opsat i en vinkelform. Køkkenet ligger ved siden af den største af de to stuer, og herfra er der også adgang til udestuen.Første sal rummer et disponibelt rum og et kæmpe værelse, der udgør resten af etagen. Endelig gemmer kælderen på et disponibelt rum.Haven er nem at holde, da den foruden de to solrige terrassearealer består af en plæne med hæk omkring….