Beskrivelse
Flot og indflytningsklar villa i skønne Liseleje
Ønsker I en flot, lys og indbydende villa med en gennemtænkt planløsning og plads til hele familien, så skal I besøge denne smukke og stilrene villa fra 2009 i skønne Liseleje tæt på en masse dejlig natur i form af skov, strand og vand.Villaen er i virkelig flot stand, fremstår fuldstændig indflytningsklar og er opvarmet med jordvarme, hvilket giver jer et særdeles fornuftigt varmeforbrug og reduceret elafgift. Indretningen byder på entré med direkte adgang til det meget store opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse med hinanden. Her kan I nyde det skønneste lysindfald fra de store vinduespartier og de fjernbetjente Velux ovenlysvinduer og her kan jeres familie se frem til mange dejlige hyggestunder sammen. Køkkenet er fra Kvik og fremstår virkelig flot og stilrent med hvide køkkenelementer og træbordplade og der er god plads til, at flere kan hjælpes ad med at forberede familiens måltider. Villaen rummer hele fire gode værelser, hvoraf der til det ene hører walk-in closet og eget badeværelse med både badekar og brusekabine. Villaens planløsning fuldendes af endnu et nydeligt badeværelse med brus og et flot og præsentabelt bryggers med egen indgang direkte fra den integrerede carport. Af yderligere herligheder kan nævnes, at villaen har Nilan Genvex anlæg, der giver jer et godt indeklima og Aqua Danmark blødgøringsanlæg.Fra det store opholdsrum er der to terrassedøre ud til den solrige sydvendte terrasse, hvor sommerdagene skal nydes med grillhygge, kold rosé og afslapning i solen. En del af terrassen er overdækket, så I kan sidde længe ude og nyde sommeraftenerne.Når I flytter ind på Gøgevej 5A bosætter I jer i naturskønne Halsnæs kun en times kørsel fra København. Her er I tæt på både skov, strand i særdeleshed vand, idet I er omgivet af Kattegat, Arresø og Roskilde Fjord. Liseleje Strand og et væld af gode spisesteder er kun 1,5 km. væk. Daginstitution kan I nå til fods efter en gåtur på 350 meter, indkøb er også lige i nærheden og skole og mange fritidsaktiviteter finder I i den nærliggende by Melby ca. 1,5 km. fra villaen. Så hvis I er til oplevelser i naturen med familien kombineret med en nærhed til hverdagens fornødenheder, er dette det helt rigtige sted for jer. Hvis ovenstående har fanget jeres interesse, så ring til os. Vi glæder os til at byde jer indenfor og fortælle meget mere om villaen på Gøgevej.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…