Beskrivelse
Pragtvilla i naturskønne omgivelser
Velkommen til denne imponerende villa på 264 etagemeter, beliggende i det eftertragtede Bramdrupdam. Denne arkitekttegnede bolig fra 2001 kombinerer stil, komfort og funktionalitet på fornem vis. Villaen byder på 188 kvadratmeter bolig i stueplan samt en højloftet kælder på 76 kvadratmeter, hvilket giver masser af plads og muligheder til hele familien. Ejendommen er fuldmuret og opført med eksklusive materialer, herunder mursten fra Petersen Tegl, specialfremstillet køkken og store vinduespartier, som lader et fantastisk naturligt lys strømme ind i ejendommen.
Når I træder ind ad hoveddøren, bliver I budt velkommen af en rummelig entré. I forbindelse med entréen ligger der et gæstetoilet. Herfra føres man ind i det store køkken-alrum, som fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. Køkkenet er et smukt snedkerkøkken, der forener kvalitet med elegant design, og byder på rigelig skabs- og bordplads samt moderne faciliteter, som gør madlavningen til en fornøjelse. Alrummet har god plads og indbyder til hyggeligt samvær med familien. I forlængelse af køkkenet ligger stuen, som skaber en åben og sammenhængende atmosfære mellem boligens opholdsrum. Boligen rummer desuden to gode værelser og et stort badeværelse, der er ideelt til både børn og gæster. Forældresoveværelset imponerer med sin størrelse og har ligeledes eget badeværelse for ekstra komfort og privatliv. Den store højloftede kælder giver jer yderligere plads og indeholder et praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt rigelig skabsplads til opbevaring. Der er desuden et viktualierum som i dag bruges som vinkælder, derudover et stort disponibelt rum, der kan bruges til alt fra hobbyrum til hjemmebiograf. Her er det kun fantasien der sætter grænser.
Udendørsområderne omkring villaen byder på flere hyggelige terrassemiljøer, så solen kan nydes hele dagen igennem. En stor ugeneret have med mange anvendelsesmuligheder – hvad enten I drømmer om blomstrende bede, legeplads til børnene eller måske jeres egen køkkenhave. Ejendommen har også en integreret carport med rigelig plads til to biler samt et tilhørende skur, der giver praktisk opbevaring til haveredskaber og cykler. Beliggenheden i Bramdrupdam sikrer kort afstand til naturskønne omgivelser ved Troldhedestien samt nem adgang til skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter….