Beskrivelse
Velgjort villalejlighed midt i byen – totalrenoveret i 2006
Find jer godt til rette i denne indbydende villalejlighed, hvor en bekvem beliggenhed i centrum følger med. I får fornøjelsen af en stor, lys bolig, som breder sig i stueetagen i en smuk ejendom fra 1852. Lejligheden er totalrenoveret i 2006, og foruden den dejlige bolig får I også ret til en garage, en parkeringsplads, et kælderrum samt haven. Dertil hører et stort, fælles bryggers.Nærmiljøet er roligt og tilgodeser alle tilværelsens behov. Der er gåafstand til velassorterede forretninger og spisesteder i bymidten såvel som dagligvarebutikker, så der er ganske kort vej fra tanken om en lækker frokost eller en ny sommerkjole, til I træder ind på caféen eller i tøjforretningen. Samtidig danner byens parker fantastiske rammer om jeres daglige gåture med små søer og et frodigt planteliv. Børnene når ligeledes hurtigt Nymarksskolen og idrætsfaciliteterne i Nymarkshallen.Den hvidpudsede villa fremtræder imposant og velholdt på den solrige hjørnegrund, og en ualmindelig velanlagt forhave matcher det elegante udtryk. Takket være den sydvente orientering får I fine forhold for udelivet. Ved ankomst bagom bygningen ses også to flotte porte til garagerne, og der er god plads til parkering på flisearealet.Inden døre møder I et lyst interiør med moderne faciliteter og gulvvarme overalt, og i kombination med de mange fortrinlige lysindfald emmer lejligheden af en behagelig atmosfære. Stuen udgør boligens primære opholdsmiljø, hvor I får rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner, der samler familie og venner om selskabelige stunder.Der er åben forbindelse til køkkenet fra HTH, som fremstår funktionelt og tidløst med hvide fronter. Boligen byder endvidere på tre regulære værelser og et rummeligt badeværelse, der også er prydet af pæne HTH-elementer. Endelig har I direkte adgang til det store bryggers….